Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fysik. Af universitetsstipendiat Kr. Birkeland - Fysik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kr. Birkeland: Fysik. j^j
Hansteen ved dennes energiske forskninger, og denne anden var den
berømte mathematiker GAUSS i Gottingen.
Vi kan ikke her omtale de nye veie, som denne sidste slog ind
paa; vi maa blot for Hansteens vedkommende tilføie, at theorien med
de to magnetaxer nu er forladt som uforenlig med kjendsgjerningerne.
Men om end Hansteens theori saaledes er glemt, vil dog aldrig hans
experimentelle opdagelser og ihærdige undersøgelser paa jordmagnetismens
Omraade faa samme Skjæbne.
Hansteen har i det foregaaende kun været omtalt som fysiker-,
han var imidlertid ogsaa astronom og meteorolog, men har dog
som saadan udrettet mindre, bl. a. af den grund, at han blev næsten
50 aar, før det nye observatorium kunde tages i brug — det gamle
var bare et skur nede paa fæstningen. Blandt de mest kjendte
af hans astronomiske arbeider er hans enkle methode til
tidsbestemmelser og hans angivelse af dagen for slaget ved Stiklestad ved hjælp
af den da stedfundne solformørkelse (se nærmere under «Astronomi»).
Forøvrigt gav Hansteen hyppige bidrag til norske ugeskrifter og
dagblade; hans stil var sjelden klar og let, fuld af humor og satire.
Ved siden af sin stilling som lærer ved universitetet og som
bestyrer af observatoriet var Hansteen optaget af flere andre vigtige
gjøre-maal. Han var saaledes fra den militære høiskoles oprettelse dennes
lærer i mathematik og astronomi, han var videre direktør ved den
geografiske Opmaaling, medlem af tilsynskommissionen for rigets maal
og vegt m. m. I 1823 stiftede han i forening med et par andre
«Magazin for Naturvidenskaberne».
Under sin fortjenstfulde virken modtog Hansteen talrige beviser
paa samtidens erkjendtlighed i form af udmerkelser saavel fra
statsmagternes side, som fra udlandets videnskabelige verden.
Han døde paa observatoriet i5de april 1873, og hans jordfæstelse
fandt sted paa universitetets bekostning fra dets aula den 2ide samme
maaned.
Keysers eftermand som professor i fysik var LORENTS CHRISTIAN
LANGBERG, født i Kristianssand i 1810, student fra Sammes
kathedral-skole i 1828. Ligesom Hansteen havde Langberg tænkt at blive jurist,
han tog sogar juridisk embedsexamen med laud i 1835; imidlertid
drev snart hans interesser for fysik og mathematik ham tilbage til studiet
af disse fag, hvormed han oprindelig havde begyndt. I 1841 blev han
universitetsstipendiat og fik to aar senere reisestipendium for at studere
fysik ved franske og tyske universiteter. I Berlin kom han herved til
at blive experimentalfysikeren MAGNUS’S medarbeider ved nogle af dennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
