Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fysik. Af universitetsstipendiat Kr. Birkeland - Fysik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j^,2 Videnskabernes literatur.
undersøgelser over varmelæren. Han blev i 1847 lektor i fysik og
senere i 1853 professor.
Langbergs literære virksomhed er for en væsentlig del knyttet til
«Nyt Magazin for Naturvidenskaberne», hvis redaktør han var fra 1847 til
1857. Han har her leveret flere afhandlinger, der for de betydeligstes*
vedkommende ogsaa er trykt paa fremmede sprog i udlandets første
tidsskrifter. Hans vigtigste arbeide omhandler nogle meget dygtige
undersøgelser over lysets gang gjennem enaxede krystaller. Langberg
døde i Kristiania 1857.
Skjønt først og fremst mathematiker og som saadan udførlig
omtalt under afsnittet om mathematik i nærværende værk maa professor
OLE JACOB BROCH som fysiker ogsaa nævnes her. Han har nemlig
bl. a. indlagt sig betydelige fortjenester ved i de for sin doktordisputats,
foretagne experimentelle undersøgelser over bjergkrystallens
rotations-evne for lysets svingeplan at have opfundet en aldeles ny methode,.
som bærer navn efter ham, og som har været benyttet ved en hel del
af andre bekjendte fysikere foretagne undersøgelser.
Ogsaa professorerne C. A. BJERKNES og C. M. GULDBERG er
allerede behandlet tidligere under «Mathematik», og dog maa disse
forskere sammen med Hansteen siges at danne spidsen af, hvad Norge har
havt af fysikere. For deres vedkommende som for Broch’s kan
imidlertid kun henvises til det foregaaende.
Endnu én af vore første videnskabsmænd, meteorologen professor
HENRIK MOHN, har beskjæftiget sig med fysik; hans arbeider paa dette
felt vil man finde omtalt under afsnittet om meteorologi.
I rækken af mænd, der har beklædt lærerstillingen i fysik ved
universitetet, følger nu HARTVIG CASPAR CHRISTIE. Christie er født i
Throndhjem 1826, blev student fra Sammes kathedralskole i 1844 og
tog i 1855 reallærerexamen, første gang denne afholdtes. I 1858
opholdt han sig med offentlig understøttelse i udlandet for at studere fysik
og udnævntes i 1859 til lektor i dette fag, senere i 1866 til professor.
Han var fra 1860 tillige lærer ved den militære høiskole. Christie var
en mand af hurtig opfatning, gode kundskaber og energisk virkelyst*,,
som foredragsholder var han dertil livfuld og tiltrækkende, saa han
formaaede at gjøre fy sik en til et populært fag blandt de yngre studenter.
Nogen fremragende videnskabelig fysiker var han dog ikke; hans
fortjenester som saadan er væsentlig knyttede, dels til den tid, han som
REGN AULT’s elev arbeidede paa dennes laboratorium, dels til nogle
senere undersøgelser over diamagnetisme»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
