Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede / 156 (1896) Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af at observere stjernebedækninger, mikrometrisk bestemme positionen
af kometer og med meridiancirklen iagttage planeten Neptun. Men
snart blev hans tid og kræfter beslaglagt for et større arbeide, nemlig
den endelige bestemmelse af det nye observatoriums geografiske
beliggenhed. Som nævnt fik Hansteen ikke tid til at afslutte sine
påbegyndte observationer til bestemmelse af observatoriets polhøide, men
overlod det til Fearnley, hvis kritik og flid han ikke kan finde sterke
nok ord for. I det af Hansteen og Fearnley i forening udgivne
universitetsprogram for 1849 med titlen: «Beschreibung und Lage der
Universitätssternwarte in Christiania» er der meddelt resultaterne såvel af
Hansteens foreløbige bestemmelse som en detailleret
beretning om Fearnleys arbeide 1844—48 med på grundlag af Berliner
Jahrbuch at bestemme bredden, der blev fundet til 59°54’43".7 (en i 1887
udført ny bestemmelse gav 44".0). Længden blev som nævnt bestemt
i forhold til Rundetårn i Kjøbenhavn. Der blev benyttet 21 kronometre,
som i tiden fra 30 juni til 24 august 1847 gjorde 7 reiser frem og tilbage
mellem Kristiania og Kjøbenhavn. De nødvendige tidsbestemmelser i
Kristiania i denne tid var overdraget Fearnley, medens de tilsvarende
i Kjøbenhavn blev udført af observator Sievers. Den af denne
kronometer-ekspedition udledede længdeforskjel mellem Kristiania
og Kjøbenhavn: 7^m25^s.0 afviger kun
0^s.15 fra den ad telegrafisk vej i 1865 bestemte.

Carl Fredrik Fearnley

Efterat Fearnley havde udført dette arbeide, reiste han våren 1850
for sin videre uddannelse til Argelander i Bonn, hvor han forblev til
1851, da han over München drog til Königsberg; her var han væsentlig
beskjæftiget med teoretiske studier. Under Fearnleys ophold i
Königsberg indtraf den totale solformørkelse 28 juli 1851, som også var total
i Kristiania, hvor Hansteen observerede den; Fearnley blev sendt med
flere astronomer i Königsberg til Rixhøft ved Østersøen og har i «Astr.
Nachr.» bd. 33 givet en detailleret beskrivelse af, hvad han så. I 1852
vendte Fearnley hjem efter at have aflagt et kort besøg i Pulkova og
gjenoptog sin intense virksomhed med at observere kometer, små
planeter og solflekker (i 1857 gjorde han en hel del iagttagelser af en stor
solflek, som han forfulgte i mai, juni og juli, og hvoraf han udledede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>