Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beliggenheden af solens ækvator), hvortil kom i 1870 og 1871 en række
observationer af solprotuberanser. Den totale solformørkelse i 1860
observerede Fearnley i Spanien som deltager i den engelske
Himalaya-ekspedition, og et ganske kort uddrag af hans beretning er meddelt i
ekspeditionens generalberetning, «Eclipse Volume», udgivet af det
engelske astronomiske selskab i dets memoirs vol. 41.
Fearnleys betydeligste arbeide er hans deltagelse i det internationale
foretagende, der er sat igang af «Astronomische Gesellschaft» og går ud
på en nøiagtig positions bestemmelse med meridiancirkel af alle den
nordlige himmels stjerner ligetil 9 størrelse undtagen de, der er fjernet 10°
eller mindre fra polen. Kristiania observatorium fik sig tildelt strøget
65°—70° deklination; observationerne tog sin begyndelse i 1870 og blev ikke
afsluttet fuldstændig før i 1881, da alle de i programmet opførte stjerner
var observeret mindst 2 gange. Alle observationer er udførte af
Fearnley, medens hans assistent og successor H. Geelmuyden havde at
udfærdige observationslisterne for hver aften, indstille kikkerten efter de
tilnærmede positioner og aflæse meridiancirklen, efterat Fearnley havde
foretaget den endelige indstilling samtidig med, at han observerede
stjernens passage over filamenterne, stjernens størrelse og hvad ellers
kunde være at bemerke. Observationerne er udgivet i 1888 med
statsunderstøttelse: «Zonenbeobachtungen der Sterne zwischen 64° 50’ und
70° 1o’ nördlicher Declination». Den af dette arbeide sammenstillede
stjernekatalog opnåede Fearnley ikke at se fuldt færdig; thi ved hans
død, 22 august 1890, var kun halvparten af katalogen trykt. Denne
tæller 3949 stjerner.
Foruden disse her nævnte arbeider har Fearnley publiceret i
«Videnskabsselskabets Forhandlinger» enkelte mindre afhandlinger af teoretisk
indhold. Således har han i 1859 meddelt en methode til at bestemme
nordlysets høide ved observation på et punkt, idet han gjør den
forudsætning, at nordlysbuen har «samme flugt som en magnetisk parallel»,
og i 1884 har han fremlagt en afhandling: «Zur Theorie der
terrestrischen Refraktion». I denne sidste påpeger Fearnley den feil, man
begår under deduktion af formlen til beregning af refraktionsfaktoren ved
ikke at tage hensyn til temperaturens aftagen med høiden. Han
udleder selv et udtryk for refraktionsfaktoren, hvor han lader temperaturen
som funktion af høiden komme til sin fulde ret.
Fearnley beskjæftigede sig en tid meget med studiet over
stjerneskud og deres sammenhæng med kometer, men det lille, han har
publiceret om disse ting, er kommen frem, efterat Schiaparelli havde
offentliggjort sin opdagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
