Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1814 til aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j g5 Videnskabernes literatur.
FREDERIK HOLST (født 1791, *}• 1871) disputerede den 16de januar
1816 for den medicinske licentiatgrad med afhandlingen: «De atidi
nitrici usu medico», Kristiania 1816, det samme emne, for hvilket han
i 1814 havde erholdt det Kjøbenhavnske universitets guldmedaille for en
udsat prisopgave.
JENS GRØNBECH DØDERLEIN (født 1787, 7 1867) fulgte høsten
.samme aar efter med sin dissertation for licentiatgraden: «De theoria
tatarrhh, Kristiania 1816, det samme emne, for hvilket, som prisopgave,
Kjøbenhavns universitet i 1814 ogsaa havde tilkjendt ham guldmedaillen.
Døderlein var fra 1824 til 1858 Stadsfysikus i Kristiania og leverede
senere, 1824 til 1845, kun endel opsatser i datidens lægevidenskabelige
tidsskrifter af forskjelligt indhold, mest over emner, der stod i
forbindelse med hans embedsvirksomhed. Mest opsigt vakte i sin tid hans
anvendelse af Mesmerismen som kurmethode, hvorom han meddelte en
beretning i «Magazin for Naturvidenskaberne», 5te bind 1825: «Udtog
a f Dagbog over en magnetisk Kur, foretagen i
Christiania fra 29de December 1817 til i2te Mai i 8 i 8». Efter
den siden omkring 1860 nyvakte og senere voxende interesse for den
saakaldte dyriske magnetisme under den nye benævnelse Hypnotismen
mindede prof. dr. A. Johannesen herom i en afhandling: «Magnetiske
Kure i Christiania i 8 i 7—i 821», trykt i «Christiania
Videnskabsselskabs Forhandlinger», 1886 no. 16, ligesom der her ogsaa omtales
den omtrent samtidige anvendelse af Mesmerismen i therapeutisk Øiemed
.af F. Holst, efterat denne paa en udenlandsreise i 1819 —1821 havde
gjort sig bekjendt med Mesmers elev Wolfarts magnetiseringsinstitut i
Berlin. Som et tidsbillede, betegnende for den videnskabelige retning
i datidens lægekunst, har beretningen om denne episode i vor
lægeverdens historie sin interesse. (I 1823 skrev Chr. Boeck, der da
endnu var medicinsk studerende, i «H er mo der» en afhandling
om « V i t a l m a g 11 e t i s m e n, S o m n a m b u l i s m e, Animalsk o:
dyrisk Magnetisme, M e s m e r i s m e, T e 11 u r i s m e, S i d e r i s m e ».)
Aaret efter tog F. Holst doctorgraden med dissertationen:
^Rade-syge, qvinam sit morbus, qvanamqve ratione e Scandinavia tollendus r’»,
Kristiania 1817, en afhandling over et da paa dagsordenen staaende
thema, hvori han ikke holder radesygen ud fra spedalskheden*, han
anser den ikke for at være syphilis, men en af klima, levemaade,
konstitution etc. modificeret form af lepra. I anledning af denne
begivenhed, den første doctorpromotion ved vort universitet, udgav prof.
Sørenssen som programskrift: «De affectione qvadam fanciwn ulceribus
syphilitids simillima^, Kristiania 1807, der var en noget omarbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
