Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1814 til aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Schønberg: Medicin. jgy
gjengivelse af en afhandling, som han i 1805, som daværende
reserve-medicus paa Frederiks hospital, havde oplæst i det kgl. medicinske
selskab i Kjøbenhavn, betitlet: «De specie anginæ tonsillitidi syphiliticæ non
absimiliy ab ea tamen bene distingvenda^. Hermed var Sørenssens literære
produktion færdig. Hans navn forekommer i vort medicinalvæsens
historie senere kun medundertegnet den 31 te december 1838 under
forestillingen fra den i 1837 nedsatte kongelige kommission i anledning
af oprettelse af helbredelses- og pleieanstalter for spedalske, hvis
læge-kyndige medlemmer foruden Sørenssen var Chr. Heiberg og J. Hjort.
Denne forestilling er trykt i «Ugeskrift for Medicin og Pharmacie»,
2 det bind, pag. 97 og fgg. At radesygen er en fra spedalskhed aldeles
forskjellig sygdom udtales her med bestemthed.
Idethele satte to af de tre første medicinske professorer mindre
mærker efter sig som forfattere end som lærere, i hvilken egenskab de alle
har efterladt sig et godt og pietetsfyldt navn hos efterslægten. Det
var som i et trangt og stræbsomt hjem, hvor aand og hænder var
mere optaget af at skaffe det nødvendige og af at lægge grundvold
færdig for elever og efterfølgere end at efterlade sig navne i sin
videnskabs literatur. Skjelderup danner en undtagelse, idet han, ligesom
han tidligere havde været en ret produktiv forfatter over fysiologiske
emner i de Kjøbenhavnske tidsskrifter, leverede enkelte afhandlinger
over lignende emner i «Magazin for Naturvidenskaberne» og «Eyr».
Mest bekjendt er han af en afhandling i «Acta reg. sodet, medicæ
Hafni-msis», 1818: «De trepanatione o s sis sterni et apertura pericardifa, hvori
han foreslaar en ny methode for parancentese ved hydrops pericardii,
•som blev optaget i datidens lærebøger i Chirurgi (Boyer, Malgaigne, Vidal
de Cassis og Chelius). Som lærer i retsmedicin, der ved siden af
anatomi og fysiologi var tildelt ham som lærefag, udgav han:
«Forelæsninger over den legale Medicin», Kristiania 1838, som
i mere end en menneskealder senere var den iedetraad, der benyttedes
ved undervisningen og den praktiske udøvelse af retslægevidenskaben
hos os.
Den tredie medicinske professor, som blev udnævnt kort efter
universitetets stiftelse og samtidig med Sørenssen, var MAGNUS ANDREAS
THULSTRUP (født 1769, ^ 1844). Han var dansk chirurgisk kandidat
1791, havde været reservechirurg paa Frederiks hospital og ved
chirurgisk akademi, i hvilken sidste egenskab han i flere semestre havde holdt
forelæsninger over anatomi, Chirurgi og fødselsvidenskab, hvor Skjelderup
først var hans tilhører, siden hans kollega. I 1797 blev han
regiments-chirurg ved den norske armé, senere Stabslæge ved samme. Han
docerede Chirurgi og obstetrik og var tillige overlæge ved den i 1818
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
