Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1850 til første halvdel af 1870-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Schønberg: Medicin. 217
saakaldte Mangelsgaard) fra 1840 til 1845, da dette sygehus blev
nedlagt. Det beskrives af ham i en opsats i «Ugeskrift for Medicin og
Pharmacie», iste bind 1842: «Christiania Byes Sygehus».
I «Norsk Magazin for Lægevidenskaben», 9de bind 1845 giver han
«Beretning om de Typhussyge, der behandledes paa
Christiania Sygehus i 1842 og 1843» og i samme tidsskrift,
2den række, iste bind og 2det bind 1847 og 1848: «Beretning
specielt om de paa Sygehuset i 1844 behandlede
Typhussyge »og «Oversigt over de i 184 2—4 4 behandlede
Pneumoni e r». -Han var en af de første praktiske læger her, som var
fortrolig med den fysikalske imdersøgelsesmethode. Cfr. hans:
«Christi a n i a B y e s Sygehus, P n e u m o n i e» i «Ugeskrift for Medicin
og Pharmacie», iste bind 1842.
Der findes ellers et ikke saa lidet antal mindre afhandlinger af
ham i de nævnte tidsskrifter, ligesaa i form af foredrag i «Norsk
medicinsk Selskabs Forhandlinger*, næsten samtlige over emner henhørende
under den interne medicin, som egentlig var hans fag. Mere om hans
forfatterskab vil senere blive nævnt.
De hidtil nævnte læger og forfattere i dette tidsrum tog en
mer og mindre fremtrædende del i de diskussioner, baade i skrift
og tale, som specielt i 1850- og i86o-aarene hos os stod paa
dagsordenen om medicinske Spørgsmaal saavel paa videnskabens som paa
administrationens felter, og hvorom der i vor medicinske literatur er
sat mærker. Der var fremdeles ogsaa i vort hele medicinal- og
sundhedsvæsen institutioner, som manglede, eller som trængte
tidsmæssig forbedring. De nævnte mænd kom ogsaa for en stor del i
offentlige stillinger i nær berørelse med de i disse henseender vakte
Spørgsmaal. Og til denne generation maa ogsaa henregnes E. F.
Loch mann, der vistnok var endel yngre og senere kom til, men hvis
fremragende del i udviklingen, ligesom det meste og ialfald betydeligste
af hans virksomhed og af hans i det hele ikke rige forfatterskab ligger
i dette tidsrum.
ERNST FERDINAND LOCHMANN (født 1820, -J- 1891) havde tidligt
og særligt ved sin medicinske examen, som han i 1843 fik med
udmærkelse, henledet opmærksomheden paa sig. I 1844 og 1845 holdt
han som universitetsstipendiat forelæsninger over obstetrik under
ledigheden efter Thulstrup. Han kom i 1845 som militærlæge til
Kristiansand, hvor han boede, den meste tid som medlem af kommlmebestyrelsen
og sundhedskommissionen, indtil han 1865 blev kaldet til universitetet
for efter prof. Holsts afsked at docere dennes fag. I 1866 blev han
konstitueret som og i 1867 udnævnt til professor med forpligtelse til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
