Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1850 til første halvdel af 1870-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 g Videnskabernes literatur.
foredrage farmakologi og hygiæne. Han skrev først en del opsatser i
«Ugeskrift for Medicin og Pharmacie», som i og for sig ikke var af
nogen betydenhed eller originale; men den første «Om Snive og
dens Smitsom hed paa Mennesker», iste bind 1842, som
han skrev som medicinsk student, efter et foredrag i «Det medicinske
Øvelsesselskab», viste, at han allerede da var særlig opmærksom paa
sygdomme, der skyldtes direkte overførelse. I Kristiansand skrev han en
kritik over den nye norske farmakopoe af 1854: «Om Pharmacopoea
Norvegica», Kristiansand 1855. Ligeledes er der af ham fra den tid i
den offentlige «Beretning om Sundhedstilstanden etc. i
1858» indført under titel: «Nogle hygiæniske Bemærkninger»
en del af hans medicinalberetning for samme aar; og i beretningen for
1859: «Nogle Bemærkninger om de vestlandske T
yphus-epide miers Aarsag s forhold e», hvori han hævder
kontagiosi-tetens eneherskende rolle.
Lochmann var en høit begavet, skarpt tænkende og kritisk anlagt
aand, som udviklede sig selvstændig i sit isolerede ophold i
Kristiansand, upaavirket af Kristianiaskolens opfatning paa den tid. Han fik,
især efter at han var kommen til Kristiania som universitetslærer, en
indgribende indflydelse i en retning, som omsider afløste de hidtil, om
ikke ubestridt saa dog temmelig alment hos lægerne gjældende
grundsætninger i opfatningen af de epidemiske sygdommes spontane eller
af ubestemte og uklare «sygdomskonstitutioner» betingede Opstaaen.
Dette standpunkt hævdede han med megen energi, og i begyndelsen
tildels under skarp og bitter kamp, men bragte dog tilsidst seiren
hjem.
Lochmann var hjemme paa alle aandslivets Omraader og havde
let for at udtrykke sig baade i skrift og i tale. Tyngdepunktet i hans
interesser ligesom ogsaa i hans lærervirksomhed og i hans literære
produktion kom ikke til at ligge i det, som hidtil havde været betragtet
som hans lærerstols hovedfag, farmakologi, men derimod i hygiænen.
Han var medudgiver af «Farmakopoeen» af 1870, men skrev ellers lidet
farmakologisk. I «Norsk Magazin for Lægevidenskaben», 3die række, iste
bind 1871 skrev han en afhandling «Om Spedalskheden», hvori han
stærkt haandhæver sygdommens arvelighed, men paa den anden side
ogsaa sandsynligheden af dens smitsomhed, et standpunkt, han i det
hele i spedalskheds-diskussionerne indtog. Sammesteds i samme aar:
«Om Helbredelsesanstalter paa Høi fjelde t». I 4de bind
1874: «Nye Opgaver», efter et foredrag paa naturforskermødet i
Kjøbenhavn 1873, hvori han optræder for at skjærpe opmærksomheden
paa en anden chronisk sygdoms, tuberkulosens, specificitet. I 6te bind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
