Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - VIII. Et kjært og ett ukjært Møde. Den lille Abbedisse. Den gamle Jøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I00
ligesaa overrasket, Ingen vovede at sige et ^rd, men
de saae sorundrede paa, hvad der skete. Reppe var
Karlen sprnngen over, sor Bernardø greb ham i
Sknlderen øg klappede ham paa Kinden med den
flade Klinge.
„Bravo, min Hnnd! godt gjørt! endnn engang
samme Knnststykke, øg saa, tænker jeg, har Du nøk
as Hnndeknnsterne!"
Karlen maatte springe, og Forsamlingen, der gik
over til den lystige Side deri, raabte Bravo og
til-klappede Bisald.
„Hvor er Dn, Iøde?" spnrgte Bernardø, „kom,
jeg vil sølge Dig!" — men han var borte, Ingen
svarede.
„Kom!" sagde jeg, da vi vare nde af Klyngen,
„kom, lad dem sige, hvad de ville, jeg drikker en
Fogliette Viin med Dig! Din Skaal vil jeg drikke!
Venner maae vi altid blive, i hvilket Forhold vi end
komme!"
„Dn er en Rar, Antonio!" svarede han, „og
jeg i Grnnden ogsaa, at jeg har ærgret mig over
den raae Karl; jeg tænker, han nn ikke saa snart
lader Rogen springe."
Vi gik ind i osteriet, Ingen as de lystige
Gje-ster lagde Mærke til os. I et Hjørne stod et lille
Bord; her lode vi os bringe en Fogliette og klinkede
nn paa vort gnnstige Møde og sortsat varigt
Ven-skab; saa skiltes vi ad. Ieg gik til Iesniterskolen,
hvor den gamle Enstode, min særdeles naadige
Pa-tron, lnkkede mig ind, saa at Ingen mærkede det, og
snart sov og drømte jeg øm denne Aftens mange
Eventyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
