Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - IX. Jødepigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødepigen.
At jeg nden Tilladelse havde været en Aften
nde, ja endog drnkket Viin med Bernardo paa et
Osteria, ængftede mig siden, men Tilsældet var mig
gnnstigt; Ingen havde savnet mig, eller ogsaa havde
de, som den gamle Enstode, troet, at jeg havde
Fri-hed; jeg var jo bekjendt som det roligste, det
sam-vittig hedssuldeste Menneske. Dagene glede stille hen
og bleve til Uger ; jeg læste flittigt og beføgte imellem
min ædle Velgjørende; det var min største
Opmnn-tring. Hendes lille Abbedisse blev mig Dag sor Dag
kjærere; jeg bragte Barnet Billeder, hvilke jeg selv,
som Lille, havde ridset, men naar hnn nogle
Oie-blikke havde leget med dem, sløi de i mange Stykker
om paa Gulvet; jeg samlede Stykkerue vp igjeu og
gjemte dem.
Ieg læske paa deu Tid Virgil; sjette Bog, hvor
deu eumæiske Sybille sører ^Eneas ned i
Under-verdenen, interesserede mig meget sor det Beslægtede
deri med Dante; jeg tænkte da paa mit Digt og
derved ret levende paa Bernardo, som jeg saalænge
ikke havde seet; seg længtes ret meget efter ham.
Det var jnst en af de Dage i Ugen, Vaticanets
Galerier ftode aabne; jeg bad om Tilladelse til at
gaae derud at see paa de herlige Marmorgnder og de
deilige Billeder, men det, jeg egenligt vilde, var at
træsse min kjære Bernardo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
