Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XI. Bernardo som deus ex machina. La Pruova d'un opera seria. Min første Improvisation. Den sidste Carnevalsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stad. Roma, Verdens Hersker. Men i Seclernes
Flngt toner Død! Død sør Alt, hvad Haanden kan
gribe, hvad et jordisk ^ie kan beskne! Men lan vel
Peterssværdet rnste? — ^rne flyve ud sra ^st øg
Vest! Kau Kirkens Vælde synke? Kan det Umnlige
skee? Roma staaer dog stolt i sit Gruns med
^ld-tids Gnder og hellige Billeder, den behersker Verden
ved den evige Kunst. Til dine Høie, Røma, ville
allid Evropas Sønner valfarte; fra ^st og fra
Veft, fra det kolde Rorden ville de strømme
her-til øg Hjerterne bekjende „Røma! din Magt er
udødelig."
Et størmende Bisald hilsede mig, da jeg endte
denne Stanze, knn Annnnziata rørte ei en Haand,
men taus øg skjøn søm et Venusbillede, saae hnn mig
ind i ^iet med et Blik, saa trofast, det sn^de Hjertes
lanse Sprøg, øg ordene flød fra mine Læber i lette
Vers, søm Tanken øg Begeistringen gav dem.
Fra Verdens støre Skneplads førte jeg dem paa
den mindre Scene, skildrede den sløre Knnstnerinde,
der ved Spil øg Toner rev hvert Hjerle til sig.
Annnnziata slog ^iet ned, thi det var hende, jeg
tænkte paa; hende, man maatte see i den Skildring,
jeg gav. ^g naar nn den sidste Tone hendøde,
Tæppet faldt, og selv den brusende Inbel hendnstede,
da var ogsaa hendes Kønstværk dødt, et deiligt Liig,
jordet i Tilskuerues Bryst. Men en Digters Hjerte er
som Madonnas Grav. Alt vorder Blomster og Dnst,
dell Dode stiger herligere derfra, og hans mægtige
Sang toner for hende. „Udødelighed!"
Mit ^ie hvilede paa Annnnziata; Tanke øg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
