Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XI. Bernardo som deus ex machina. La Pruova d'un opera seria. Min første Improvisation. Den sidste Carnevalsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I^I
Læbe havde udtalt sig, jeg bøiede mig dybt, øg Alle
ømringede mig med Tak øg Smiger.
„De har inderlig glædet mig," sagde Anaun-
ziata, øg saae mig sortroligt i Oiet; jeg vovede at
kysse hendes Haand.
En høiere Interesse sor mig var ved min
Digt-ning vakt hos hende, hna sølte alt da, hvad jeg sørst
senere erkjendte, at min Kjærlighed til hende bragte
mig til at sætte hendes Kunst øg Den, der udøvede
den, paa en Udødeligheds Plads, den ei knnde
øp-naae. Den dramatiske Kunst er som Regnbnen en
himmelsk Pragt, en Bro mellem Himlen og Iorden,
den beundres og forsvinder med hver sin Farve.
Daglig aflagde jeg hende mit Besøg. De faa
Earnevalsdage, søm vare tilbage, fløi hen søm en
Drøm, men jeg nød dem ret, thi høs Annunziata
illddrak jeg en Livsglæde, jeg aldrig sør havde kjendt.
„Du begynder jø alt at blive et Menneske,"
sagde Bernardø, „et Menneske, søm vi Andre, og
har dog endnn kun nippet til Bægeret. Ieg tør
svælge paa, at Du aldrig har kysset en Pige, aldrig
hvilet dit Høved til hendes Skuldre; hvis
Auunn-ziata nn elskede Dig
„Hvad tænker Dn paa!" svarede jeg halv vred,
øg Blødet brændte i mine Kinder; „Annnnziata,
den herlige Ovinde, der staaer saa høit øver mig!"
„Ia, min Ven, høit eller lavt! hnn er et Frn-
entimmer, øg Du en Pøet, deres Forhold kan man
aldrig bedømme; har Poeten sørst Plads i Hjertet,
saa har han ogsaa Røglen, der kan lnkke Elskeren
ind."
„Det er Beundring sor hende, der opfylder min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
