Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XII. Fasten. Allegris Misserere i det sixtinske Capel. Besøget hos Bernardo. Annunziata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dagede, da hnn bar et langt Slør, nikkede venligt.
Den feftlige Eeremønie var til Ende, forgjeves saae
de efter deres Tjener, der sknlde søre dem til Vøgnen.
En Deel nnge Herrer vare blevne øpmærksømme
paa Annnnziata, hnn syntes nrølig, vilde børt, jeg
vovede at tilbyde at søre dem nd af Kirken til deres
Vogn. Den Gamle tog mig strax nnder Armen,
men Annunziata gik eue ved Sideu; jeg havde
ikke Mod at byde heude Armen, men da vi naaede
Døren, øg Strømmen rev øs med, sølte jeg hendes
Arm tinder min; det gik mig søm Ild gjennem
Blødet.
Ieg sandt Vøgnen; da de vare inde i den, bad
Annnnziata mig tage tiltakke med Middagsmaden
høs dem. „Kun et tarveligt Maaltid," sagde hnn,
„som vi kunne uyde det i Fasten."
Ieg var lykkelig; den gamle Dame, som ikke
hørte godt, sorstod nok as Udtrykket i
Annun-ziatas Ansigt, at det var en Indbydelse, men
meente, at det var til at kjøre med; øteblikkelig gjørde
hnn Sædet søran i Vøgnen ryddeligt før Kaaberne
øg de Shamler, der laae, tog mig i Haanden og
sagde. „ja, vær saa god, Hr. Abbate! her er Plads
nok."
Det var ikke Annunziatas Mening; jeg saae en
let Rødme glide øver hendes Kinder, men jeg sad alt
søran hende, og nn soer Vognen assted.
Et lille syrsteligt Taffel ventede os. Annuu-
ziata talte om fit Ophold ^i Florents og om Festen
idag, spurgte mig om Fasten i Rom, og hvorledes
jeg havde tilbragt denne Tid, et Spørgsmaal, jeg
ikke saa ganske øprigtigt besvarede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
