Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XII. Fasten. Allegris Misserere i det sixtinske Capel. Besøget hos Bernardo. Annunziata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
„De seer da Iødedaaben paa Løverdag?" spurgte
jeg, men kajtede idetsamme et Blik til den gamle
Dame, søm jeg reent havde glemt.
„Huu hørte det ikke!" svarede Annnnziata;
„havde hnn hørt det, vilde hnn døg neppe have
rødmet! Kuu hvør hun kan sølge med^ gaaer jeg^
sør hende vilde det ikke være passende at komme til
vør Fest i Eønstantins Døbecapel^. Heller ikke mig
interesserer det, thi knn sjeldent er det as
Over-beviisning, Tyrken eller Iøden, søm der pranger med
sin Daab, bliver ømvendt. Ieg erindrer sra min
Barndom, hvilket nbehageligt Indtryk det hele Syn
deras gjorde paa mig. Ieg saae en lille Iødedreng
paa se^ til syv Aar blive døbt; han køm srem i
smudsige Skøe øg Strømper, med dnnet, nredt Haar
øg til Alt dette, søm en grel Eøntrast, en prægtig,
hvid Silkekjole, Kirken havde givet ham. Forældrene
ureeulige som Drengen, fnlgte efter; de havde solgt
hans Sjæl til en Salighed, de ikke selv erkjendte."
„De har seet det som Barn her i Rom?"
spnrgte jeg.
„Ia," svarede hnn og rødmede, „men døg er
jeg ikke Rømerinde."
„Da jeg sørste Gang saae Dem, hørte Deres
Sang, var det mig, søm havde jeg kjendt Dem sor;
jeg veed ikke selv, men jeg troer det endnu; byggede
vi paa en Sjælevandring, vilde jeg troe, at vi Begge
havde været Fngle, hoppet paa samme Green og
aarligt blive Paaskedag nogte ^øder etter Tyrker døbte.
^ ^rio betegnes ogsaa denne Tag med.
ll t^tt^in^ cli t^r^i ^ ^ur^i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
