- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
216

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - I. De pontinske Sumpe. Terracina. En gammel Bekjendt. Fra Diavolos Fødeby. Orangehaven ved Mola di Gaeta. Den neapolitanske Signora. Neapel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Have ved den dnstende Kløvermark. Men det grønne
Vand i Østersøen blev aldrig blaat søm det deilige
Middelhav; Rørdens Himmel blev aldrig saa høi,
saa rig paa Farver, søm det varme, deilige Syden."
Hans Glæde var Begeistring, hans Tale blev Poesie.
„Hvor jeg længtes i Hjemmet!" sagde han.
„Den er lykkeligere^ som aldrig saae Paradiset, end
han, som var der og vendte bort dersra sor aldrig
at komme tilbage. Mit Hjem er skjønt; Danmark
er ett blomstrende Have, der kan maale sig med Alt
hiinsides Alperne; det har Bøgeskøve øg Havet. Men
hvad er jordisk Skjønhed mød den himmelske! Italien
er Phantasiens, Skjøtthedens Land. døbbelt lyksalig

Den, søm hilser det atter!" Og han kyssede, søm

jeg, de gule Oranger, Taarerne trillede ned ad hans
Kinder, øg han tøg mig øm Halsen, hans Læber

brændte paa min Pande. Da aabnede mit Hjerte
sig øgsaa ganske sør ham; hall var mig jø lkke
srem-med, oar min Barndøms Ven. Ieg sørtalte ham mit
Livs sidste støre Begivenhed øg sølte mig let øm
Hjertet ved at knnne meddele mig, høit nævne
An-nnnziata, ndtale min Smerte øg Ulykke, øg
Fede-rlgø hørte med den øprigtige Vens Deellagelse. Ieg
sørtalte øm min Flugt, øm Eventyret i Røverhnlen,
øm Fulvia, øg hvad jeg vidste vm Bernardøs
Helbredelse; trøsast rakte han mig Haanden og saae

mig med de lyseblaae Oine deeltagende ind i Sjælen.
Et dæmpet Snk lød bag Hækken tæt ved øs; men de

høie Lattrbær øg de af Frugt nedtyngede
Appelfin-grene skjulte Alt; man knnde gødt have staaet øg
hørt, hvad jeg sørtalte, det havde jeg ikke tænkt paa.
Vi løstede Grenene til Side, øg tæt ved øs, føratt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free