- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
217

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - I. De pontinske Sumpe. Terracina. En gammel Bekjendt. Fra Diavolos Fødeby. Orangehaven ved Mola di Gaeta. Den neapolitanske Signora. Neapel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indgangen til Resterne as Eiceros Bade, sad den
neapolitanske Signora og svømmede i Taarer.

„Ak, unge Herre!" ndbrød huu, „jeg er ganske
uskyldig deri. Ieg sad alt her, da De køln med
Deres Ven; her er saa køligt øg sriskt, De talte saa
høit, øg jeg var midt inde i Historien, sør jeg mærkede,
at den var saa ganske privat. Den har rørt mig
dybt. — De skal ikte sørtrvde, at jeg er bleven
Med-vider; min Tnnge er tans, som den Dødes.
Før-legent bukkede jeg sør den fremmede Signøra, der
saaledes var bleven indviet i mit Hjertes Historie.
Siden søgte Federigo at trøste mig med, at Ingen
knnde vide, hvad det vilde lede til. „Ieg er i min
Trø paa Skjebnen," sagde han, „en sand Tyrk;
des-nden er der jø ingen Statshemmeligheder i det Hele,
hvert Hjerte har i sit Archiv slige sørgelige ^rrtenr^.
Maaskee var det hendes egen Ungdømshistørie, hnn
hørte i din; jeg vil trøe det, thi Menneskene have
sjeldent Taarer sør Andres Smerte, nden naar den
berører lignende høs dem selv. Vi ere Alle Egoister,
selv i vor største Sørg øg Liden."

Vi sad atter i Vognen og rullede assted. Den
hele Egn rnndt om tog til i yppighed; med
Mands-høide vo^ke tæt ved Veien den bredbladede Aloe,
be-nyttet til Gjerde. De store Grædepile syntes med
nedhængende bevægelige Grene at kysse deres egen
Skygge paa Iorden.

Ved Solens Redgang passerede vl Floden
Ga-rigliano, hvor sordnm det gamle Mintnrna laae;
det var den gnle Ltris, jeg saae, omvo^et med Siv,
som da Matnus skjulte sig her sor den grusomme
Snlla. Men vi havoe endnu langt til Santa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free