Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
„Men om det skete nn?" spnrgte Flaminia,
„vilde det da ikke glæde Dig?"
„Det vilde være mig en Smerte!" ndbrød jeg,
„ett Lidelse! Den Annunziata, som henrev mig, som
endnn staaer idealsk i min Erindring, vilde jeg ikke
gjenfinde, hnn vilde være mig et nyt Væsen, som
smertelig berørte et Minde, jeg maa glemme! maa
betragte som Dødens Eiendom! Hnn staaer mellem
mine Døde!"
En Eftermiddag, det var meget varmt, kom jeg
ind i den store sælles Sal, hvor de tætte, grønne
Slyngplanter skyggede ned over Vinduet. Flaminia
sad med Haanden under Kinden, hnn sov en let Søvn;
det syntes, som holdt hnn knn for Spøg Oinene lnk^
kede. Heudes Bryft hævede fig, huu drømte. „Lara!"
sagde hun. I Drømme svævede hnn vist med mit
Hjertes Drømmebillede i hiin straalende Verden, hvor
jeg sidst havde seet det. Et Smiil bævede om hendes
Læber. Hnn slog Oinene op. „Antonio! Dn her?"
fagde hnn, „jeg har sovet og drømt! Veed Du vel,
øm hvem?"
„Lara!" sagde jeg, thi paa hende maatte ogsaa
jeg tænke, ved at see Flaminia med lukkede Oine.
„Ieg drømte øm hende," sagde hun. „Vi sløi
Begge ud øver det støre, deilige Hav, Du har sortalt
mig om. Der laae midt i Vandet et Bjerg, der sad
Dn saa bedrøvet, søm Dn øste kan være det. Hnn
sagde da, vi vilde flyve ned til ham, øg hnn dalede
ned fra Luften ; jeg vilde med hende ned til Dig, men
Lufteu holdt mig høit øppe, øg ved hvert Vingeslag
sør at sølge hende, sløi jeg døg længer børt. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
