Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da jeg trøede, der laae tusinde Mile mellem øs, var
huu ved miu Side øg Du ogsaa."
„Saaledes samler Døden øs," sagde jeg. „Døden
er dog rig! den eier Alt, hvad der er vort Hjerte
kjærest." Ieg talte med hende om alle mine kjære
Døde, selv min Tankes, min Kjærligheds Døde, øg
ofte vendte vi tilbage til de samme Erindringer.
Da spllrgte hnn mig, om jeg ogsaa vilde tænke
paa hende, naar vi skiltes ad. Snart var hnn jo i
Kloster, var Ronne, Ehristi Brnd, da saae vi aldrig
hinanden mere.
En dyb Smerte greb mig ved Tanken derom,
jeg sølte ret levende, hvør kjær Flaminia var
bleven mig.
En Dag, da hnn med sin Møder øg mig
spad-serede i Haven ved Villa d^Este, hvør de høie
Ey-presser groe, gik vi igjennem den lange Allee, som
dannes as kunstige Springvande. Her laae en pjaltet
Tigger og lugede Græsset as Gaugen; da han saae
os, bad han om en Bajocco. Ieg gav ham en Paolo,
Flaminia smiilte venligt til ham og gav ham ogsaa een.
„Madonna lønne den unge Eeeellenza og hans
smnkke Brnd!" raabte han ester os.
Francesea loe høit, mig gik det brændende hedt
gjennem Blodet; jeg havde ikke Mod til at see paa
Flaminia. I min Sjæl var vakt en Tanke, jeg aldrig
havde vovet at afsløre for mig selv. Langsvmt, men
varigt, var Flaminia vo^et ind i mit Hjerte, det
maatte forbløde, følte jeg, skulde vi skilles ad. Huu
var dell Eneste, mill Sjæl endnu klyugede sig til,
deu Eneste, søm kjærligt mødte mille Tanker øg
Fø-lelser. Var detle Kjærlighed? Elskede jeg hende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
