Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI. Stormen. Soirée hos min Banquier. Podestaens Søsterdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^384
„Her paa delte Bord samler jeg Summerne.
Hvo som giver den største, bliver meest indviet i den."
„Ieg lægger min Guldkjæde," sagde stra^ en as
Damerne, loe, og lagde den i Spøg paa Bordet.
„Ieg alle mine Spillepenge!" sagde en Anden
og smiilte over mit Indfald.
„Men det er Alvor," sagde jeg; „man saaer
ikke det Indsatte tilbage."
„Vi vove det alligevel," sagde de Mange, der
Alle havde lagt Penge, Kjæder og Ringe, idet de
dog havde en Tvivl til mit Kunststykke.
„Ia, men naar nu Følelsen ikke kommer over
mig," sagde en gammel Militair, „faaer jeg saa ikke
mine to Dncater igjen ?"
„De er sritaget sor at vove det," sagde Poggio,
jeg bukkede bejaende.
Alle loe, Alle vare forventningssnlde ester at
see Resultatet, og jeg begyndte at improvisere; en
hellig Flamme gjennembævede mig, jeg sang om det
stolte Hav, Vellezias Brndgom, om Havets Sønner,
de kjække Sømænd, og Fiskeren i sin lille Baad; jeg
skildrede en Storm, Hustruens og Brndens Længsel
og Angst, skildrede, hvad jeg selv havde seet.
Bør-nene, som slap det hellige Kors og klyngede sig til
Moderen, dell gamle Fisker, som kyssede Erueifi^et;
det var, som eu Gud talte igjennem mig, jeg var
Redskab sor hans stærke Ord. En dyb Tanshed
herskede i Salen, mangt et Oie græd. Da sørte jeg
dem ind i Armods Hytte, bragte de Ulykkelige Hjelp
og Liv ved vor lille Gave, og jeg sang, hvor saligere
det var at give end at tage, sang den Glæde, som
opsyldte mit Bryst, opfyldte hvert Hjerte, der kjær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
