Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI. Stormen. Soirée hos min Banquier. Podestaens Søsterdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^8
„Den Skjønneste i Venedig!" svarede han,
„Pv-destas Søsterdatter."
Det forunderlige Blik, Skjønhedsfkikkelsen stød
levende aftrykt i min Sjæl; uforklarlige Erindringer
vaktes, og ogsaa jeg udbrød. „hun var skjøu!"
„De kjender mig nøk ikke? Signore!" sagde en
gammelagtig Dame, som traadte helt soran mig.
„Det er en Deel Aar sidett, jeg havde den ^Ere at
gjøre Deres Bekjendtskab." Hnn smiilte, rakte mig
Haanden øg takkede sor min Improvisation. Ieg
bnkkede høfligt, hendes Træk syntes mig bekjendte,
men naar og hvor jeg havde seet hende, var mig
ikke klart. Ieg maatte sige det. „Ia, det er rimeligt,"
sagde hnn; „kun en eneste Gang have vi seet
hinan-den, det var i Reapel; min Broder var Læge, De
besøgte ham med en as Borghesernes Beslægtede."
„Ieg erindrer det!" udbrød jeg, „ja nu kjender
jeg Dem! mindst ventede jeg, at vi sknlde mødes i
Venedig!"
„Min Broder, jeg holdt Huus for," fagde hun,
„er død før fire Aar fiden! Rtt er jeg her høs den
ældre Brøder. Tjeneren skal bringe Dem vørt Kørt.
Min Søsterdatter er et Barn, et førnnderligt Barn,
huu vil bort, øieblikkelig bort! jeg maa føie hende."
— Den gamle Dallle rakte mig Haanden og forlod
Værelset.
„Lykkelige Menneske!" sagde Poggio^ ^,det var
Podestas Søster. De kjender hende, har hendes
Ind-bydelse, det halve Venedig vil misunde Dem. Knap
nn Kjolen vel til om Hjertet, naar De kommer der,
at De ikke saares, som de Fleste, der neppe nærme
sig i dett Grad det sjendtlige Batteri."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
