Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI. Stormen. Soirée hos min Banquier. Podestaens Søsterdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^0
min Smerte! Vær os god og naadig, evige Gnd!"
Og jeg følte mig let øm Hjertet; Venedigs tømme
Eanaler med gamle Paladser syntes mig en skjøn,
svømmende Feeverden.
Ræste Morgen var jeg sornnderligt øprømt, en
ædel Stølthed var vakt i mit Bryst, jeg var lykkelig
ved mine aandelige Evner øg Gnd taknemmelig. Ieg
tøg en Gøndøl, sor at aslægge mit Visit hos
Pode-staen, hvis Søster jeg jø kjendte; ærligt talt havde
jeg ogsaa Lyst til at see den nnge Dame, der saa
levende havde hyldet mig, og gjaldt sor Skjønhedens
Drønning.
„Palazzø ^Othello!" sagde Gondolieren og førte
mig gjennem den ftøre Eanal til en gammel Bygning,
medens han førtalte, at Møhren af Venedig, der
gvalte sin skjønne Hnstrn Desdemona, havde boet der,
at alle Englændere kom sor at see dette Hnns, som
om det var Marcuskirken eller Arsenalet.
De toge Alle mød mig, søm mød en kjær
Slægt-ning. Røsa, Pødestaens gamle Søster, talte øm den
kjære asdøde Brøder. øm det levende lystige Reapel,
søm hnn nn i fire Aar ikke havde jeet. „Ia," sagde
hnn, „Maria længes øgsaa, øg vi reise, vi reise, naar
Røgen mindst troer det, jeg maa see Vesnv og det
deilige Eapri endnn engang, sør jeg døer."
Maria traadte ind, rakte mig, med en
sørnnder-lig Blyhed, Haanden; skjøn var hnn, ja, jeg syntes
skjønnere, end da hnn igaar bøiede sig sør mig.
Pøggiø havde Ret, saaledes maatte den angste af
Gratierne see nd, illtet gvindeligt Væsen var
skjøn-nere sørmet, Lara maaskee? Ia, Lara! den blinde
Pige, i sine Pjalter, med den lille Viølbøngnet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
