Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI. Stormen. Soirée hos min Banquier. Podestaens Søsterdatter - XII. Sangerinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haaret, var skjøn som Maria i sin rige Pragt! De
lnkkede Oine havde talt til mit Hjerte stærkere, end
det sælsomme mørke Ildblik; hvert Træk var Veemvd,
søm hos Lara, men i det aabne mørke Oie laae en
Fred, en Glæde, Lara aldrig havde kjendt. Der var
saa Meget høs hende, der bragte mig til at tænke
paa den blinde Tiggerpige, hvem hnn aldrig havde
seet, selv mit Hjertes foranderlige ^Erbødighed her,
søm sor noget Høiere. Mine aandelige Evner vandt
større Bøielighed, min Veltalenhed blev rigere. Ieg
behagede dem Alle, sølte jeg, øg Maria syntes at
yde mig den Benndring, som Skjønheden astvang mig
sor hende. Ieg betragtede hende, som Elskeren
be-tragter en herlig gvindelig Statne, der
snldkommen-gjør Billedet as hans Elskede. I Maria sandt jeg
Laras Skjønhed, næsten som i et Speilbillede, og
Flaminias hele søsterlige Sind; man maatte have
Fortrolighed til hende. Det var mig, som om vi
længe havde kjendt hinanden.
^II.
Sangerinden.
En stor Livsbegivenhed ligger mig her saa nær,
at den næsten sortrænger alt Andet; som Skovens
høie Pinie, drager den Blikket sra det lave Underkrat,
knn flygtigt skildrer jeg dersor Mellemgrunden. Ieg
kom oste i Podestaens Hnns, jeg var dets oplivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
