Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XII. Sangerinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^390
Genilts, sagde de. Rosa sortalte om sit kjære Reapel,
og jeg læste sor hende ^trnr^cli^, Alfieri og
Ricolini, og som Digterarbeiderne henrev mig Marias
Aand og Følelse. Udenfor Huset var Poggio min
kjæreste Omgang, man vidste det, og han blev
ind-budeu af Podefta; han takkede mig, sagde, det var
mine og ikke hans Fortjenester, vort Venskab, ver
førte ham hen, hvor han maatte misundes af hele
Venedigs Ungdom. Overalt benndrede matt mit
Im-provisatortalent, ja vnrderede det saa høit, at ingen
Kreds slap mig, sør jeg havde vpsyldt deres Onske,
at skabe et Digt. De sørste Kunstnere rakte mig
broderlig Haanden og opmuntrede mig til ofsentligen
at optræde, og jeg opfyldte det halvt, ved i Academia
del Arte, for dets Medlemmer, en Aften at
impro-visere over Dandolos Tog mod Eonstantinopel og
over Bronzehestene paa San Marcuskirketl, hvorfor
man hædrede mig med et Diplom; jeg var nu
op-tagen i Selskabet. Men en endnu større Glæde
ventede mig i Pvdestaens Huus. Maria overrakte
mig en Dag en lille æske, med et smukt Halsbaand as
skjønne, brvgede Muslingskaller, ueudelig smaa, frue vg
nydelige, kun heftede sammen ved en Silketraad; det
var en Gave sra de Ulykkelige paa Lido, hvis
Vel-gjører man kaldte mig.
„Det er meget smukt," sagde Maria.
„Det maa De gjemme, at sorære Deres Brud,"
sagde Rosa, „det er just en smuk Gave, og i den
Henseende blev den ogsaa givet."
„Min Brltd!" gjentog jeg alvorligt, „jeg har
ingen, slet ingen!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
