Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIV. Veronas Mærkværdigheder. Milanos Domkirke. Mødet ved Napoleons Triumphbue. Drøm og Virkelighed. Den blaae Grotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læbe; først da Legemet laae bundet til Døden, da
min Aand selv svævede i Aandernes Verden, søm vør
Kjærlighed saa søruuderligt kuyttedes til^ havde jeg
vovet at udtale mit Hjertes Tanke.
Ingen Fremmed, knn Rosa og Podesta vidste
vor Kjærligheds Lykke. Hvor gjerne havde jeg ikke
sagt den til Poggio! Daglig havde han, nnder min
Sygdvm, flere Gange besøgt mig, jeg syntes
orden-ligt, han saae bleg ud, da jeg kom op og i det klare
Sollys trykkede ham til mit Hjerte.
„Pøggiø, kønt i Asten til øs!" sagde Podesta;
„men kom vist! De seer knn Familien, Antonio og
tre Venner til." Alt var sestlig smykket.
„Det er som til en Ravnesest!" sagde Poggio;
og Podesta sørte ham øg Vennerne til det lille Eapel,
hvør Lara rakte mig Haanden. En blaa Violbouguet
havde huu hestet i det mørke Haar. Deu blinde Pige
fra Paestnm stod seende, dobbelt skjøn sor mig. Hnn
var min.
Alle lykønskede os, Glæden var stor, Poggio
sang lystigt, og drak Skaal paa Skaal.
„Ieg tabte Veddemaalet," sagde jeg, „men jeg
tabte gjerne, thi mit Tab var min Lykkes Vinding!"
og jeg trykkede et Kys paa Laras Læber.
Som bruseude Touer lød de Audres Glæde;
min og Laras var stnm, tans som Ratten, der
sav-nede os, da Alle vare borte.
„Livet er ingen Drøm," sølte jeg. „Kjærligheds
Lykke er Virkelighed!" udbrød jeg, øg Bryst mød
Bryst tabte Tanken sig i en Salighed, søm knn en
Gud har kuuuet aaude i det meuueskelige Bryst.
Tø Dage ester fulgte Rosa os ^ra Veuedig. Vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
