Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIV. Veronas Mærkværdigheder. Milanos Domkirke. Mødet ved Napoleons Triumphbue. Drøm og Virkelighed. Den blaae Grotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
gik til den Eiendom, der var kjøbt før Laras
Før-mue. Sideu Bryllupsaftenen havde jeg ikke feet
Pog-gio; nu kom et Vrev fra ham, jeg læste det.
„Veddemaalet har jeg vuudet, og dog tabt!"
Han var ikke at finde i Venedig. I Tiden blev
min Formodning til Vished, han havde elsket Lara.
Stakkels Poggio! Din Læbe sang Glæde, mens
Døds-tanken syldte dit Hjerte.
Francesca fandt Lara elskelig, jeg selv havde
vundet saa uendelig paa Reisen, hun, Eccellenza øg
Fabiani, Alle bifaldt mit Valg. Habbas Dahdah felv
fmiilte øver hele Anfigtet, da han lykønskede mig.
Af gamle Bekjendte lever endnu^ Onkel Pepp o,
han sidder paa den spanske Trappe, hvor han vist i
mange Aar vil sige sit ^tr ^rrtc^
Den sjette Marts I 834 var en stor Deel Frem-
mede samlede i Vertshuset hos Pagani, paa Oeu
Eapri. Alles Opmærksomhed var henvendt paa en
nng Ealabreserinde, hvis Skjønhed greb dem; det
skjønne mørke Oie hviilte paa hendes Mand, søm
hnn rakte Armen. Det var mig og Lara. Tre lykke-
lige Aar havde vi allerede været gift, og befogte nu
paa ett Reife til Venedig Oen Eapri, hvor vort Livs
forunderligste Eventyr horte hjemme, hvor det vilde
opklare sig. I Hjørnet as Værelset stød ett gammel
Dame øg holdt Armene om et lille Barn; ett
frem-med Herre, temmelig høi øg noget bleg, med stærke
Han levede endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
