Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anton.
Cecilie, er Du alene? — Ja, hvis jeg taalig
vedblev paa denne Maade: at gaa bagefter, da
var Du isandhed alene. — Nej min Brud! saavist
som jeg ved Din Kjærlighed har faaet aabent Syn
for Livets Lykke, saavist nkal Du heller ikke have
givet den til Legetøj for et Barn, men til Harnisk
for en Mand. — Hvad der end kan blive at
udkæmpe. stol paa mig; jeg svigter aldrig min Ære.
Cecilie.
Og jeg aldrig min Tro! — Handl Du fra
denne Stund som Du vil, gaa hvorhen Du vil, jeg
er med Dig! — Jeg ejer kun min Kjærlighed, —
J°) jeg ejer ogsaa lidt Mod; jeg har knap
vidßt af det, førend i denne Stund. — Og maa
jeg . . . saa end bære Skam for min Far . . .
Anton.
De har sagt Dig det? jeg tænkte det nok! —
Ja da er Gud mit Vidne, at jeg ingen større Ære
kjender eller skal erkjende end den, at Du vil
være min Hustru.
Cecil ie.
Min kjække Mand! (de omfavne hinanden.)
Anton.
Lad saa komme hvad der vil! — jeg viger ikke.
Cecilie.
Nej,’ Du skal ikke vige; men Du skal heller
ikke trodse, Anton. — Gaa nu over til de Gamle
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
