Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den nye Menneskeskildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II. DEN NYE MENNESKESKILDRING
ENNE Revolution i den poetiske Grundstemning staar i Forbin-
delse med den Forandring i Menneskeskildring og
Menneskeopfatning, som gjør sig gjældende i Slutningen av 1700- og
Begyndelsen av 1800Tallet.
Menneskeskildringens Hovedorgan hadde i Ludvig 14.s Tidsalder
været Dramaet, men lidt efter lidt begynder Romanen at skyte sig
frem. Romanen er rigtignok efter sin historiske Oprindelse alt andet
end en Virkelighetsskildring. Den hadde helt fra Oldtiden av været
et Oplagssted for de mest eventyrlige Hændelser og de mest
vidunderlige Bedrifter; det gamle franske Uttryk „romanesque“ viser, at
Romanen netop ansaaes for at staa i Motsætning til den faktiske
Virkelighet. Og det 17de Aarhundredes Ridderromaner fulgte trolig i
de antike Eventyrlighetsromaners Spor. — Romanen var ellers brukt
til alt muligt, man hadde filosofiske, politiske og moralske Romaner.
Rousseaus Romaner i det 18de Aarhundrede hadde sin Betydning
først og fremst ved den Lære, de forkyndte. Men allerede fra
Ludvig 14.s Tid har vi et enkeltstaaende Eksempel paa en Roman, hvor
Karaktertegning og psykologisk Motivering utgjør den eneste
Attraktion og hvor selve Handlingen er ganske enkel; det er Madame de
Lafayettes dype og rike Skildring av en gift Kvindes Kamp mot sin
Kjærlighet til en anden Mand i „La Princesse des Clèves“. I
Frankrike fortsættes denne Linje i det 18de Aarhundrede i Marivaux’s
„Marianne“. Men navnlig skjøt i England Romanen frem i Løpet av
det 18de Aarhundrede til en dominerende litterær Position;
Richardson, Fielding, Smollett og Goldsmith har hver paa sin Maate
bidraget til at grundfæste dens Stilling. Den engelske Litteratur-Historiker
Edmund Gosse siger træffende, at Omvæltningen inden Litteraturen
ved denne Utvikling av Romanen er likesaa stor som Omvæltningen
i Kommunikationerne ved Jernbanerne. At almindelige Menneskers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
