Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den nye Menneskeskildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMANEN SOM MENNESKESKILDRING 7
almindelige Livsskjæbne kunde ha litterær Interesse, det var den
store Opdagelse. Men derved syntes det ogsaa at bli Romanens Lod
at overta en mægtig Opgave.
Dette viste sig i Tyskland under Sturm- und Drangtiden. Her, hvor
alle Regler blev nedslaat, blev Romanens kunstneriske Form opløst
og gjennem Opløsningen frigjort. Ved Siden av en saa fast sluttet
Komposition som Goethes „Werthers Leiden“ har vi en saa
altomfattende som hans „Wilhelm Meisters Lehrjahre“, der snart er
Avhandling og snart Sange. Romanen var fri, den kunde uttrykke sig
gjennem hvilken Digtart den vilde, ja, den fik ogsaa et meget nært
Forhold til Videnskapen. Den romantiske Skoles Kritiker Fr.
Schlegel grep Tanken; Romanen skulde ingen bestemt Kunstform ha, fordi
den skulde være det fuldkomne Uttryk for den kunstneriske Aands
Alsidighet og Ubundethet; men derfor skulde den ogsaa bli det
altomfattende Uttryk for sin Tid. Hvad Homers Epos hadde været
for sin Tid, det skulde Romanen bli for vor. I vor Tid er baade
Friheten og Opgaven blit staaende; men de har ingenting med
hverandre at gjøre. Lyriske Naturer som en Bjørnson og en Drachmann
kan sprede sine Sanges Guldregn ut over sine Romaner; men
Forholdet mellem Romanen og Lyriken er blit uten Betydning. — Helt
anderledes med Forholdet til Videnskapen! Romanen er blit et Slags
Pendant til den videnskapelige Fremstilling. Romanen skal lære os
at kjende Mennesker; den er i vort Aarhundrede først og fremst
vurderet — ikke efter Fremstillertalentet — men efter det psykologiske
Dypblik, som aapenbarer sig i den; Roman er Sjæleanalyse først og
fremst, og saa Fortællekunst. Ja, den franske Romans Stormester,
Balzac, vilde likefrem gjennem sine Romaner bli en „docteur ès
sciences sociales“, og Zola har jo ofte fremhævet, at hans
naturalistiske Roman repræsenterer den moderne Videnskaps Tendenser
overført paa Litteraturen.
I Werther og Wilhelm Meister har Goethe tegnet to Karakterer,
som er blit typiske for den nye Litteraturepoke. I Werther ligger
Revolutionen: Werther er en Utfordring til Livet selv. Werther, som
ikke er skapt for Livet, hvis Selvmord bare er Konsekvensen av hans
Karakters Anlæg, og hvis Karakter netop ved dette sit Anlæg har sit
Værd og sin Betydning, — han staar som den første i den Række
Oprørerskikkelser, der i den første Halvdel av det 19de Aarhundrede
rejser sig rundt ọm i de europæiske Landes Litteratur.
Chateaubriands René, Byrons Korsarhelte, Lermontovs haarde og Mickie-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
