Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Korsaren og hans Efterfølgere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RUSSISK ROMANTIK 21
stendom og hans Byronisme møtes. Hans Maal er at overvinde
Byronismen, men vel at merke, at overvinde den ved Sympathi, med
Respekt for dens Stolthet og Hoøisind, uten at nedværdige den.
Det er ikke bare hans eget Hjertes Følelser, det er
Kulturstrømmene om ham, som møtes her. Hans Ærbødighet for Korsaren
stammer fra hans Frihetstrang, og den gløder fra 1820ernes
Begyndelse overalt rundt omkring i det undertrykte Italien. Men hans
forsonende lyse Kristendom staar i Sammenhæng med den Kirke,
hvis troende Tilhænger han var. At forsone disse to Elementer var
mere end en poetisk Opgave, det var en politisk-historisk. Og det
var som politisk-historisk Opgave uendelig meget vanskeligere end
som poetisk. Hvad der lykkedes i Romanen for Manzonis Kardinal,
det blev det Skjær, hvorpaa de unge Frihetsforhaabningers Pave
Pius 9 kom til at strande.
I Ruslands Litteratur har Byron øvet en sterk Indflydelse og der
gjenfindes baade Dandyen og Korsaren. Ruslands Litteratur var en
Overklasselitteratur uten Rot i Folket, og for de unge Adelsmænd,
som hadde faat europæisk Fernis over sin halvt barbariske
Undergrund, var Byrons Eleganse likesaa uimotstaaelig blændende som
hans vilde Røverhøvdingsmod var uimotstaaelig blodsforvandt. Det
kunde gaa lidt over Streken for dem i det lystige Liv, som disse
Junkere førte; der kunde komme altfor frimodige Frihetstirader i
Skaaltaler og i Digte, der cirkulerede i Haandskrift; naturligvis ikke
i den trykte Litteratur, for Censuren var paalidelig. Men ogsaa ellers
var det enevældige Zardømme paa sin Post. Et udmerket Middel var
at forsætte de unge Brushoder til de indre Guvernementer, især
ned til Kaukasus. Og derved kom Zardømmet og Byron i Forening
til at skaffe Ruslands Litteratur dens specielle romantiske Land. For
naar de unge Poeter lukkede Øinene op her i Kaukasus, fandt de
igjen den byronske Orient, som de sværmet for. Der var et
romantisk Landskap med Skoge og snedækte Fjelde; der var evige Feider
mellem Kristne og Muhamedanere, der var skjønne Kvinder og
ypperlige Hester, der var stadige Røvertog og Blodhevnsfeider, der var et
Land med frihetstolte Mennesker, som tok sig selv tilrette. Helt ned
til Tolstoj blev Kaukasus det sande poetiske Land for Russerne.
Den første betydelige Byronianer i Ruslands Litteratur er
Puschkin. Der er hos ham ikke meget av Korsaren, men desto mere av
Don Juan. De smidige Vers og det aandsfulde Causerie i hans
„Eugen Onjægin“ gjenkalder stadig Byrons Verk i Tanken. Og det dandy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
