Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Patriotisk Diktning og Nationalromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MICKIEWICZ 31
Heltedigt, som ikke har sin Make i nogen Litteratur, Mickiewicz’s
„Hr. Thaddæus“. Midt under Polens Nød efter det mislykkede Oprør
i 1830 fæstet Mickiewicz sit Blik paa den sollyse Plet i Polens dystre
Historie, hans eget lyse Barndomsminde, Napoleons Indtog i 1812.
Det var dette Solblik, som forvandlet det polske Ridderskap fra
underlige Særlinge og stridbare Selvtægtsmænd til bevidste Helter, som
gik i Døden for sit Fædreland, og det er denne Forvandling, som er
det egentlige Emne i Digtet. Helten i Digtet blir da hele det polske
Ridderskap, som vi ser baade
før dets Opvaaknen og helt
vaakent. Men Mickiewicz har
forstaat at skildre det
nationalt dygtige hos det ogsaa før
dets Opvaaknen ; det er ogsaa,
før det er blit politisk
myndig til Kampen for
Fædrelandet, helt nationalt, helt polsk
i Levevis, Sedvaner og
Tænkesæt. Vi møter det i Fest: der
er alle Dragtene polske,
Kontuss og Zupan og
Konføderatka og hvad de heter; en ``
Greve, som klæder sig paa
fransk, spiller en naragtig
Jean de France-Rolle. Det
er et ægte litthauisk
Gjæstebud med litthauiske Retter,
Rækken begynder med den yndede Lithauersuppe. Og hver Ting,
hvert Vaaben, hvert Pragtstykke har sin Historie, som binder det
sammen med Fædrelandet. Saa mindes Digteren sammen med dem
alting i sit Barndomsland, han mindes Køkkenhaverne med de
særlige litthauiske Vekster, han mindes Hampakrene og deres skarpe,
bedøvende Duft. Og naar Selskapet drager paa Jagt, husker han først
riktig den litthauiske Urskov, dens Myrer og Tjern. Alle Dyrene, som
gjemte sig og blev jaget op igjen av Hundene. Han husker Uroksens
Brøl, det som ikke høres nogensteds uten i Litthauens Skoger; han
husker Bjørnens Brum, han mindes Bjørnejagtens Spænding og Fare,
hvor den krævet Mandsmot og Raadsnarhet og hvor den bragte
samlet Liv i den hele Jægerskare, idet Jægerhornet klang. Og er saa
Bjørnen, den farlige Kjæmpe fældet, lyder Jægerhornet end mæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
