Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Patriotisk Diktning og Nationalromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 „HR. THADDÆUS*“
tigere: det samler i sine Toner den hele Jagt, det lyder som
Hundeglam, det knalder som Bøsseskud, det blir til Ulvens Hyl, Bjørnens
Brummen og til Uroksebrøl, til det susende Ridt gjennem Bondens
Korn og Skovens Tykninger. Og Ekko svarer, gjentar dets Melodi,
kaster den avsted og spreder den utover. Bøk slynger Tonerne over
til Bøk, Ek til Ek; saa mange Trær, saa mange Horn, indtil Lyden
syæver op mot den lyse Sommerhimmel og svinder ind i den. Denne
Hallali-Fanfare er som Mickiewicz’s Digt selv, siger Brandes
træffende; det er et av de Digte, hvor Digteren kommer „med mange
Røster i sit Følge“.
Men naar det glade Ridderskap er vaagnet op, blir Melodien større
og mægtigere. Den som vækker dem er Jacek Soplica. Hvad han har
forbrudt, det soner han; han har utsonet sig med sit Lands Kirke i
Munkekutten, og ingen aner, at Munken Robak er Jacek Soplica.
Men sit Fædreland utsoner han sig med, naar han kalder dets Sønner
til Kamp mot Russerne og bringer det glade Budskap om Befrieren,
Herskeren fra Vesten, Napoleon. Saa stunder det til den store Vaar
1812:
O Foraar, hvem der har set dig hos os hint store Aar,
Du mindeværdige Krigsvaar, du Frugtbarhedens Vaar.
O Foraar, hvem der har set dig med Blomster i skarevis lokke,
med Markers og Skoves Grønt og med Krigsmænd i brogede Flokke,
paa Undere rigt og Bedrift og med tusind Haab i dit Skjød,
ham fylker end idag du, Erindring stor og sød.
I Trældom født og baaren, som Barn alt til Lænker vænt
har jeg i hele Livet kun et sligt Foraar kjendt.
(G. Brandes’ Oversættelse.)
Barndomslandet, Hjemlandet staar forklaret i dette Digt, som midt
under Fædrelandets Nød er født av det lyseste Barndomsminde, det
Minde, som just nu under Nøden straaler med en Glans, hvori
Fædrelandsbegeistringen finder sin Forløsning.
Det forstaar sig av sig selv, at Virkelighetens Ulykker ikke først
og fremst kan frembringe en saadan Poesi i sommerlys Durtone som
„Hr. Thaddæus“. Mickiewicz’s Epos er fremmet ved den
Modsætningens Lov, som tidt nok gjør sig gjældende i Poesiens Historie. Men
ogsaa i den vingede Poesis Historie er Sammenhængens Lov først og
fremst den herskende. Undertrykkelsen frembringer Kval,
Forbitrelse og Hevntanker, og herom taler baade Mickiewicz’s og hele hans
Samtids Poesi i Polen. Den patriotiske Del av Mickiewicz’s
„Dødsfest“ skildrer Undertrykkelsens Grusomhet med en Realisme i Skil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
