Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Patriotisk Diktning og Nationalromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 ` NORSK FOLKEAAND
derledes gik det med
Folkeeventyrene. I Asbjørnsens og Moes
Gjengivelse lød de saa frisk og
naturlig som de kom fra Folkets
Læber, deres sikre Stil og deres
tindrende Humør seiret med ett
Slag, de blev. den friske Iling i
det fine Publikums fine æstetiske
Interesser og dets fine danske
Sprogtone. Folkevisene lette man efter,
endelig kom Telemarkens Skat av
gamle Folkeviser for Lyset. Men
de blev præsenteret i en oldnorsk
i h . Sprogdragt som gjorde dem
minivar Aasew - dre tilgjengelige. Ogsaa Folkemelo-
dierne kom frem, og Kristianias
fine Publikum lyttet i sin Konsertsal til Naturgeniet,
„Møllarguttens“ selvlærte Felespil. Samtidig drog Ivar Aasen frem det norske
Folkesprog, han utga baade dets Grammatikk og dets Ordbok og
han nøiet sig ikke dermed. Han skapte en Enhetsform for de
norske ’Maalfører, „Landsmaalet“. Det var et genialt Sprogpostulat
og det slog ned i Folket: ved Aasens egen, ved Vinjes og de
senere Landsmaalsforfatteres
Digtning har det faat fast
Plass i norsk Litteratur. En
sproglig Fane var reist, den
er Kampfane den Dag idag.
Samtidig reiste sig Kravet om
Talesprogets og Skriftsprogets
Fornorskning. Det gjaldt først
om Scenesproget. Et norsk
Teater blev skapt først i
Bergen av Ole Bul], siden i
Kristiania. Uvilkaarlig maatte
Poesien under dette søke mot
norsk Natur og norsk
Folkeliv. Den blev en norsk
romantisk Poesi. Welhaven var
F her Føreren. Den norske
Na-Welhaven. tur hadde Trekk som stod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
