Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Victor Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII. VICTOR HUGO
APNINGSDIGTET av Hugos „Efteraarsblade“, skrevet da han endnu
A ikke var 30 Aar, begynder saaledes:
Dette Aarhundrede var to Aar gammelt, man saa allerede
Napoleon under Bonaparte. Keiserens Træk brøt paa mange Steder
gjennem Første-Konsulens Maske, — da fødtes i Besançon et svakt Barn.
Alle opgav det, kun ikke dets Mor. Man lavet samtidig dets Kiste og
dets Vugge. Dette Barn, som syntes udslettet av Livet, som ikke
havde en Dag at leve, — „c’est moi“.
Og han taler i Motsætning dertil længer henne i Digtet om Livets
Magt i ham selv: Naar jeg ryster Scenen ved min Fantasi og taler til
Folket; naar mit Hode, en Smelteovn, ved hvilken min Aand
tændes, kaster Verset, en Malm, der syder og damper, i den dype Rytme,
en hemmelighetsfuld Støpeform, ut av hvilken Strofen glider,
aapnende sine Vinger mot Himlen, — saa er det fordi Kjærlighet, Grav,
Hæder og Liv, Bølgen som glider forbi, ustanselig fulgt av nye
Bolger, fordi hvert Vindpust, hver Straale faar min Krystalsjæl til at
lyse og sitre, min Sjæl med de tusen Røster, som den Gud, jeg tilber,
har sat i Centrum av alt som et klingende Ekko.“
Hugo har i disse Ord ikke bare karakteriseret sig selv, han har
ogsaa betegnet den Trang til Intensitet, der lar vort Aarhundredes Poesi
favne Livet i alle dets Former og gjennem alle sine vekslende
Uttryksmaater kjæmpe for at vinde den Trolddomsmagt, som kan
fremtrylle selve Livet. For denne Trang er Hugos egen Poesi det
første riktig brændende Uttryk i det 19. Aarhundrede. Det bruser
og gjærer i den av motsatte Kræfter; for ingen er Motsætningernes
Digter mere end Victor Marie Hugo. Man kunde ikke ha betegnet
hans Natur bedre end ved hans to Fornavne Victor Marie,
„Seirherren“, Eventyrkeiseren med al Stridens Storm og Ærens Glans —
og Gudsmoderen, den forbarmende, alles Forbederinde, — de be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
