Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Naturlyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATUR OG MENNESKEAAND 63
Guders Like skapt Dyden. Han gir smilende sit Liv til Offer og tror
paa den Gud han aldrig saa. Er han brødefuld, føler han
Samvittighedens Nag; er han skyldfri, dens Fred i sit Indre. Han er større end
sin Skjebne, større end Naturen; han nøies ikke med at hans Behov
tilfredsstilles; hans Blik naar utover Døden. Han kræver Haab og
Magt og Ære, Fremtid for sit Navn, Altre for sin Tro, Guder for
sin Bøn, Dyderne for sin Tillit, Himmel og Helvete og Evighetens
Dag.
I vor Literatur saa Welhaven hen til et Hinsides, hvor alling var
Lys og Klarhet. Og Bjørnson skrev sin herlige Universitetskantate
„Lyset“ om Kjærlighetens og Klarhetens stigende Magt gjennem
Verdens Historie, og i sin lyse Fremtidstro jublet han ut sit „Ære det
evige Foraar i Livet“. đ
For Pessimismen staar dette Problem om Ideal og Virkelighet som
uløselig, og Bevidstheten om at det er evig uløst og evig i
Menneskets Bevidsthed kræver at bli løst, fik Leopardi til at slynge sin
Haan og sine Forbandelser mot Naturen og Guderne, og fik Vigny
til — om jeg saa maa si — at bøie sit Hode i Trods.
Dette Problem skulde træde frem med Vælde i
Menneskeskildringen; det blir den bevægende Kraft i den franske Romantismes
Drama, og dets to Sider render voldsomt Panderne mot hverandre
hos dette Dramas Grundlægger, Aarhundredets mægtigste
Digterpersonlighet, Victor Hugo. đ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
