Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Victor Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 LYRISK SKILDRING
Her er set i et Blink Middelaldersbyen med Straatakene og
Stenhuggerlaugets Kniplingsverk i Taarne og Spir — og saa som
Motsætning den gamle, svære Borg med Fæstningstaarnenes tykke og
mørke Masser. Man ser her straks den vidunderlige Evne i Victor
Hugos Fantasi, Evnen til at gi Tingene Liv. Den skulde faa Aar
efter naa et Høidepunkt i hans Middelaldersroman Notredamekirken
i Paris, om hvem det er sagt, at den mest levende Person i den er
Notredamekirken selv. Den blir saa tydelig for en med sine
Murkranser og Taarner, sine Sideganger og Avlukker, at dens „reptile“,
Uhyret Quasimodo, som forvandles ved den skønne Esmeraldas
Godhet, bare blir levende der hvor han sees i Forbindelse med
Notredamens mangfoldige Verden; han staar for os omtrent som en av
Chimærerne paa Kirkens Top.
Men ogsaa Nutidens Begivenheter vakte denne Trang til Intensitet,
denne Fantasihunger. Grækernes Frihetskamp hadde faat en
glimrende Utgang; efter alle de tyrkiske Grusomheter var dog Seiren
vundet. Byrons Orient vaktes i de Unges Tanke; Delacroix malet
Blodbadet paa Skios. Rædsler og Undertrykkelser, Frihetskamp,
Hevn og Had glødet i hver Post fra Orienten. Hugos Fantasi fulgte
med. I sine „Orientales“ utbreder han hele Østens Verden for os.
Der er Ægypten; Kornsletter, Pyramider og Sfinxer, Nilen i
Solnedgang, et lysende Panterskind med de mørke Øers Spætter, hvor
Skildpaddens Skrik under Krokodillens Tænder klinger hemsk.
Der er Ørkenens Sandhav, Samum og Flyvesand, hvor hist og her
en Karavane „bugter sig som en spættet Slange“. Der er Grækerne
med deres Frihetskamps Heltemod, deres Jammer og deres Trods.
Hugos Frihetsbegeistring blusser i Skildringen. Men hos deres
Motstandere, Tyrkerne, finder hans Fantasihunger først riktig sin Mætte.
Her finder han de kjække Røveres Land, hvor Tyrkemarschen
klinger fra Janitscharorkestrets Horn og Trommer. Paschaens Sorg over
sin nubiske Tigers Død, — Favoritsultaninden, som stadig kræver
Henrettelser for sine ømme Øiekast og sine kokette Vifteslag — den
late Tyrkinde, som ligger i sin Hængekøie og drømmer om at eie et
Seralj med Marmorbassiner og Tronstole med Guldgrifler, at la sin
Silkedragt slænge over de kostbare Stenfliser og vandre i dovne
Skridt henover dem paa rubinbesatte Tøfler. Den hele
Tyrkertilværelses skinnende Fantasipunkter er med i Skildringen, og
Virkeligheten overhvælves av Romantik: Stormen forkynder om
Dschinnernes (Aandernes) Tog; i Vers som øker eftersom den nærmer sig 0g
minker eftersom den fjerner sig, falder den over Byens døsige Ro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
