Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. Virkelighetsdigtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„DOCTEUR ÈS SCIENCES SOCIALES“ 73
skriver endvidere deres Bopæl og Bohave; vi slipper ikke for nogen
Detalj, naar han følger os fra Opgangstrappen og ind i Værelserne: .
han angir Fabrikerne for Møbler og Betræk, han vet, hvem der har
syet Personernes Klæder, han vet, hvad de spiser og drikker. Starter
de en Forretning, indvier han os i alle deres Agenters Tricks og lar
os læse Reklameplakaterne. Stifter de Gjæld, faar vi præsenteret
Sakførerregningerne, hvis mange underlige Poster faar 1000 Frank til
at bli 1037 Frank 50 Centimer. Naturligvis blir denne Maate at se
Tingenes og Menneskenes Forbindelse paa av den allerstørste
Betydning for hele Arten av hans Produktion. Balzac skaper en social
Roman. Og det har han gjort derved, at han i sine Romaner har indsat
Pengene som den Magt, de er. Pengene er Drivkraften i det Hele.
Hvorfor arbeides der, intrigeres der, strides der, bedrages der her i
Verden? Jo: for Penger! Balzacs Fantasi forstaar at vise os
Sammenhængen i det Hele, og han paapeker hver enkelt av den Mængde
Loøftestænger, som er i Bevægelse, naar Kampen staar om Arv, Post eller
rikt Parti. Og Penge er en Maaler for Livet. Den velhavende har sin
trygge Existens, derav følger en Sikkerhet i hans hele Væsen. Penge
er Magt for den Ærgjerrige, Nydelse og Vellevnet for den
Fornøielsessyke og Vellystige. Penge er Krigsomkostningerne i Livets Kamp. Ved
dem kan Lidenskapernes Magt maales. Pengemangel kan sees paa
Forfald i Levesæt og i Hjemmets Utstyr. Den blir Bekymring i Miner,
søvnløse Nætter, evig Utpantningsrædsel, Sky for Kreditorer, Angst
for Fremmedes Blikke, uvilkaarlig Usikkerhet i Optræden, siden man
saa vanskelig kan opretholde sin Stilling. Efter Penge og Position blir
Menneskene saa tidt regnet her i Verden, og saa er det ogsaa i den
Verden, som Balzacs Romaner har skapt. — Men Balzac har gjort
mere: han har set, at de forskjellige sociale Forhold danner
forskjellige Mennesketyper — svarende til Naturvidenskapens Arter.
Præsten, Journalisten, Officeren, Handelsmanden, Litteraten bor, lever,
tænker paa forskjellig Maate, har hver sin Smak og hver sin Idekreds.
Og han ser, at det hele Liv former sig lovmæssig; han er ivrig optat
av at efterspore hver Livstillings Love — og generer sig ikke for midt
i Romanen at plage sin Læser med lange Avhandlinger derom. Han
vil være „Docteur ès sciences sociales“, og gjør sig ret besværlig med
denne sin Videnskap. Interessen for det lovmæssige, for det Heles
` Sammenhæng, tar paa den ene Side Interessen bort fra det
romantiske, fra det store Jeg som enkelt Gjenstand. Men paa den anden Side
øker den den: den viser Lidenskapen som Magt; vi faar se, hvordan
den bryter ned alle Skranker, som de sociale Omgivelser vil sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
