Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. Virkelighetsdigtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 LIDENSKAP OG SAMFUND
for den, og hvordan den sliter over alle Samfundsbaand. Vi kan maale
dens Styrke paa dens Herjinger, eftersom de breder sig Skridt for
Skridt. Og Balzac lar den stadig løpe Linien ut; hans Roman blir ofte
— og paa sine Høider — en Skildring av Lidenskapen som
uimotstaaelig Naturmagt. „Disse Folk har en Idé og de slipper den ikke“,
siger Vautrin i „Far Goriot“, „de har Tørst efter et bestemt Slags Vand,
ofte bare Damvand. For at faa drikke derav vilde de sælge Kone og
Børn, ja, sin egen Sjæl til Djævelen“. Lidenskapen er en Besættelse,
hans store Karakterer er monomane og de gaar sin like Vei gjennem
alle Hindringer og tvert over alle Hensyn og Følelser, som skulde
holde dem tilbake, og ender ikke før de har dræpt eller forstenet sit
Bytte. Store eller usle Lidenskaper, ædle eller avskylige — paa
samme Maate driver de sin Mand ubønhørlig avsted. En Filip Brideaus
brutale Egoisme, en Balthasar Claës Opfindervanvid, en Baron Hulots
Fruentimmerjægeri, en Far Goriots Faderkjærlighet, en Grandets
Pengegridskhet — like vældige, like uimotstaaelige, like naadeløse alle
sammen baade overfor sit Offer og sit Offers Ofre.
Men av denne Kamp mellem Kræfterne og av deres mangfoldige
Samspil med dets mange Love, vokser der op en ny Romantik. Er
Balzac en av vort Aarhundredes mest virkelighetskjære Forfattere, saa
er han ogsaa en av dets mindst nøgterne. Virkeligheten vokser for
hans Øine. Ikke bare saa, at der hos ham kan bli stor Tragedie i en
Butik eller i et Studenterpensionat. Men fordi han ser
Sammenhængen over hele Linjen, ser Lovene herske og Kræfterne virke, saa kan
der om de mest ordinære Ting synes ham at staa hele Verdenskampe.
Hans Blik ser Masser, som trykker paa, og Masser, som stritter imot,
saa blir en hel Verden med i den lille Begivenhet, han skildrer for os.
Balzac føler det selv med Stolthet; han sammenligner freidig sine
Personer nu med Cæsar Borgia, nu med Gregor den 7., han taler om
„Cæsar Birotteaus Storhet og Forfald“, som om den stakkars
indskrænkete Parfymehandler var selve — Romerriket. Og Tingene
vokser op til kjæmpemæssige Dimensioner: en Avisredaktion, et
Byggetomtekompagni blir som en hel Verdens Centrum, hvor alle Traade
møtes, hvor Begivenheter blir til, Ideer bortblæses, Menneskelykke
knuses, Menneskers Ærgjerrighet og Lidenskaper tændes, Menneskers
Tankegang og Livsbetragtning formes. Ikke uten Grund er der sagt
om Balzacs Roman, at den danner vor Tids Epos, som de homeriske
Digte sin Tids.
For tilsvarende Tendenser har Stendhal (Henri Beyle) git Uttryk paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
