Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. Virkelighetsdigtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DØDE SJÆLE 79
frem av Karikaturerne i hvert Kapitel. Bitterheten kommer frem bak
Latteren, bak Bitterheten Medfølelsen, bak Medfølelsen den
lidenskapelige Kjærlighet til alt det som russisk Liv heter. Vi ser Smaabyens
officielle Rusland, som tar sine Sportler per fas et nefas og lar Fiolen
sørge, indtil den nye Generalguvernørs Ankomst faar dem til at
skjælve i Knæerne. Og Tschitschikofs Reise rundt til de forskjellige
Godseiere for at kjøpe døde „Sjæle“ er en Reise til likesaa mange Lag
i den russiske Folkekarakter. Vi møter den sentimentale Hjertensven,
Svirebroderen, den solide og selvtilfredse, den gamle Enke, hvis første
Betænkelighet og sidste Samvittighedsnag det er, at der skulde være
Synd; hun maa ind til Erkepresten og skrifte efterpaa. Slik stiger det
indtil der kommer den rædselsfulde Skildring av den vanvittige
Pliuschkin, som Ensomheten har gjort uvirksom, Uvirksomheten
karrig, Karrigheten mistænksom, og som har lat denne uhyggelige
Treenighet vokse til Vanviddets Dimensioner. Og naar Tschitschikof
sitter med sine Lister over de døde og rømte Livegne, deres Navn,
deres Stand, deres Økenavne, saa stiger der fra hver frem et Livsbillede
og en Scene fra Virkeligheten, saa helt russisk levende, som kun
Rusland kan ha lært Gogol den. Altid Rusland, Rusland overalt! Saa ender
ogsaa „Døde Sjæle“ med hin berømte Apostrofe til Troikaen, den
russiske Vogn. Den synes ham Inkarnationen av selve det Rusland, som
har hans glødende Kjærlighet og mot hvem hans brændende Tro er
_ rettet. „Troika, du fuglefjedrede Troika! Hvem har utgrundet dig? Det
maa være i et kjækt Folk at du er født. Det er ikke nogen sindrig
Mekanisme, dette Kjøretøi, ikke sat sammen med Skruer og Jernbolte;
nei, som levende, alene med Økse og Meisel har en Jaroslaver Musjik
. formet og samlet dig til ett. Som en Hvirvelvind suser Hestene avsted, `
Hjulenes Eker løper i ett i en svirrende Kreds, Veien ryster og
forfærdet skriker den stansede Fotgjænger — men Troikaen raser fremat og
. fremat. Og jager du ikke selv fremat, o Rusland, som en fyrig,
ufangelig Troika. Veien staar i Røk under dig, Beskueren stanser slagen
av dette Guds Under. Er det Lyn, slynget fra Himlen? Hvilken
_ hemmelighetsfuld Kraft er der i disse av alle ukjendte Hester. Ak
Hester, Hester — hvilke Hester! Er Stormen fæstet i eders Manker.
Heørte I fra det høie den Sang, I kjender saa vel! Spændte I paa
engang og som Venner de malmsterke Bringer, og blev I, neppe be-
_ rørende Jorden med Eders Hover, til linjestrakte Staalormer, der
raser gjennem Luften med Ildhu fra Gud. Rusland, hvor jager du
hen? Giv Svar! — Du giver intet Svar! Med underfuld Klang kling-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
