Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Virkelighetsdigtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 GOGOL: KAPPEN
høre en Skjændepræken om Liberalisme, det stakkars Skind — og det
— tænk! — av en Mand med Generals Rang. Forkommen, forfrossen,
nedbrudt lægger han sig til at dø. „Byen Petersborg levet videre, uten
Akaki Akakievitsch som om det ikke anet at han hadde været til.
Den taalmodige Skapning var gaat i sin Grav uten at der var hændt
ham noget merkelig. Men han hadde før sin Død mødt den straalende
Gjest som enhver venter; den var kommet til ham i Skikkelse av en
Kappe. Saa var Ulykken faldt
over ham, saa pludselig, saa
knusende, som den falder over
Livets Store.“
Denne Kappe-Tildragelse er
ingen Verdensbegivenhet som
Parfymehandleres Storhet og
Forfald hos Balzac. Vi ser ingen
Verdenskamp i Miniatyr, ser
ikke ind i et kompliceret
Maskineri, fuldt av Drivhjul og
Løftestænger, som i Balzacs
Roman. Denne Historie blir
stor i Kraft av den Medfølelse
og Forstaaelse, den vækker hos
os. Det gaar os som den nye
Funktionær, der som de andre
: drev Gjøn med Akaki og fik hans
Gogol. vanlige sagtmodige: „Lad mig
være. Jeg ber Dem, hvorfor vil De
gjøre mig ondt.“ Han stod som fjetret overfor denne rørende Tone,
han afskydde sine Kolleger, som han før fandt hyggelige, og siden
kunde han midt i en glad Fest se den stakkars Kontorist for sig, høre
hans Ord og de syntes ham at si: Er jeg ikke Deres Broder? — Dette
Broderskap føler vi i denne Historie, vi kjender vort Hjerte banke
derved, fordi dette Ingenting indeholder et Menneskehjertes Strid, dets
Haab, dets Lykke, dets Fortvilelse. Det er denne uendelige Trang til
at fatte alt med menneskelig Forstaaelse, som utgjør Storheten i den
Litteratur der har viklet sig ut av denne Kappe. Det er et av de
dypeste Nationaltræk hos det russiske Folk. „Den sande Russer er alle
Menneskers Broder“, sa Dostojevski i sin berømte Puschkintale.
Og nu „Døde Sjæle“. Hvor stiger ikke selve det gaadefulde Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
