Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI. Skjebne og Nemesis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 HEBBEL
røres derved. Og denne Mand findes, det er hendes Elskede,
Primislaus. Han vinder hende nok ved at han som hun taler i Gaader, som
ingen andre forstaar end de selv. Men han er en Mand. Hun føler
med Oprør og Lyst i Sindet, at hans Stolthet knuger hendes Væsen
i Knæ. Han er Mand, han forstaar at herske. Han kalder Mændene
til Samling for at bygge By og Borg. Da er det forbi med hende;
Søstrene maa flytte ut; thi deres Taarn ligger slik til, at der maa
Borgen bygges. Og hendes Folk og hendes Land blir ikke det samme;
det fromme, mystiske Baand mellem Menneskene og Naturen
sønderslites, naar de flokker sig sammen i en By for samlet at sprænge
de Grænser, Naturlivet har omgjerdet dem med. Hendes indre Liv er
ikke med her, og saa sygner hun hen, naar hendes elskede Husbond
er Føreren i den Virksomhet, som tærer paa alt, hvad hun kalder Liv.
Hendes Søstres Guddomsvæsen drager hende med sig opat, kun
hendes Bælte, som først var det hemmelige Baand mellem Primislaus og
hende, blir tilbake paa Jorden. „Das Edle schied, sein Zeichen bleib’
hieniden“. Det er Skillet i Romantiken: dens Higen mot Drøm skilles
fra det levende Livs Higen mot Daad; Nirvanas Verden er motsat
Karmas. At der ingen Bro er mellem dem, det er det tragiske. Den
findes bare i Illusionen, og hvor Illusionen gaar foran, følger
Nemesis efter. Saaledes er den tragiske Utviklingslov for Menneskets indre
Skjebne.
Endnu skarpere kommer denne Menneskelivets indre Nemesisidé
til Uttryk hos det tyske Dramas Mester i det næste Slegtled Friedrich
Hebbel, fremfor alt i hans to ypperste Verker „Maria Magdalena“ og
„Gyges und sein Ring“. Hebbel er helt Romantiker — han avslog den
moderne Benævnelse Realist, og sa om Realisternes yndede
Forlangende, at Digteren skulde efterligne Naturen, det skarpe Ord
Kommt Ihr nicht über sie weg, bleibt Ihr auch unter ihr stehn.
Han har med Omhyggelighet søgt at bygge sit Drama paa de mest
unaturlige og usandsynlige Forutsætninger. Det virker absolut
paradoxalt. Men Hebbel har samtidig søkt at hævde dette Paradoxes
almenmenneskelige Gyldighet. Netop i denne Overdrivelse forstaar han at
røre Menneskelighetens dype Grunder i os. Herved kan han betegnes
som en Forløper for Henrik Ibsens Drama. Og det
almenmenneskelig gyldige er Nemesisideen. Overalt finder Hebbel den. Ved
Lyderkongens og Kong Herodes’s Hof, blandt den tyske Oldtids Helte og
i Snekkermester Antons Smaastadshjem — overalt spilles der det
samme Nemesisspil om Menneskene og deres Skjebne. Den, som rager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
