Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 HEINE
risle, og en Fest at ha Ulykken og de Smerter, den volder ham,
tilbedste. Derfor blir det, som er konstant i hans Væsen, selve
Bevægelsen: der er Latter bak Smerten og saa ved Siden derav en ubetvingelig
Livslyst, som kan vugge sig smilende i en skjelmsk Idyl, drømme
romantisk i Sagn og Viser, og saa slaa frække Kolbøtter i forsoren
Saftighet. Alting jager om hverandre i hans Digtning; men hver Stemning
er fanget i Øieblikket, om den end forsvinder i næste Øjeblik. Man
kan si: Heine forøker dens
Intensitet, idet han
forflygtiger den. Hele den Retning
mot det intense, som er
karakteristisk for det 19de
Aarhundredes Litteratur,
kommer fuldt ut tilorde i Heines
lyriske Fyrværkeri. Deri
ligger Heines Betydning, og
derpaa beror det, at hans
Digtning den Dag idag føles
saa levende. Og netop denne
iltre Intensitet ligger altid
paa Bunden i Heines Væsen.
I den møtes hans rhinske
Fødeegns Trosglød og
romantiske Sværmeri og dens
Folkefærds Livslyst og
Overgivenhet: i den møtes hans
Heinrich Heine. jødiske Naturs Mystik og
dens seige Smidighet. Hos
Heine er der derfor stadig et Enten-Eller, smeltende Romantik,
rosenrød Idyl, Vildskap og Gru eller fræk Kaathet, men aldrig
noget, som er midt imellem. Men Intensiteten i hans egen
Personlighet er utaalsom overfor hans egen Stemning; han selv er
større og mere levende end den, derfor gjør han sig en Lov av den
romantiske Ironi; Raketten lyser og med et Knald blir det stummende
mørkt; det hele er forbi. Spottens isnende Vinde ryster Bladene av den
Lund, hvor Inderligheten hadde sin stille Verden. Man leker og danser
paa Jordens de grønne Enger, saa gynger Grunden, brister; man ser
ned i en brændende Verden av skjult Kval under det smilende Grønne.
Heine kjender sin Natur altfor godt til ikke at bruke den Virkning,
de gjør; derfor koketterer han med sine mørke Hjertehemmeligheter;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
