Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. Juste-Milieu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIII. JUSTE-MILIEU
I ser, det lakker mot Enden med Romantiken. Hos Heine kommer
den i Strid med sig selv og medens Stridens Flammer blusser
himmelhøjt, gjør Romantiken knaldende Livsbankerot. Og hos’George
Sand og hos Gontscharov viser det sig som en Svakhet hos de
romantiske Karakterer, at de ikke slaar til overfor det virkelige Livs Krav;
medens det før akkurat motsat var en uadskillelig Del av deres
romantiske Værdighet, at de ikke passet i det nøkterne Liv. Og samtidig
gjør 1848 Livet nyt for Menneskene. Der er saa meget at rette paa,
saa meget gammelt, som maa overvindes, saa meget nyt, som maa
kjæmpes frem til Seir her i det virkelige Liv. Det positive Resultat av
disse Bevægelsers Møte blir da, at der opstaar en Litteratur, som vil
slaa av paa Romantiken til Fordel for Livet. Den begynder omkring
1840 og varer ned til vore Dage.
Jeg har forsøkt at opstille denne Gruppe, og jeg har kaldt den
Juste-Milieu efter den bekjendte samtidige politiske Retning, som
skydde baade romantisk reaktionære og romantisk revolutionære
Doktriner, ophjalp Næringsveje og Kommunikationer og elsket det jevne
Fremskridt. Det litterære Juste-Milieu fremtræder især i Romanen.
Denne Retning vil bygge og bo blandt Mennesker. Den, forkaster den
dæmoniske Romantik, men den utvider og gjennemarbejder
Menneskeskildringen; den vil forstaa Menneskene og ikke skape dem om
til Halvguder. „Luk Eders Byron igjen og Eders Goethe op“, sa
Carlyle til sin Tids Forfattere. Carlyle er i det hele en typisk Skikkelse.
Han er helt Romantiker. Men han kalder Romantiken tilbake til
Virkelighetens Hverdag. „Virkeligheten“ er hans kjæreste Slagord. Naar
han opponerer mot sin Tids kunstige Kultur, mot den nye
Industrialisme, saa er hans Hovedgrund at den skjuler Livets hele Virkelighet
for Menneskene. Han beundrer ikke Oprørerne, men Herskerne.
Herske og lyde, deri bestaar den sande Politik. Og hans Bok om den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
