Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Den engelske Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 REUTER. FREYTAG. SPIELHAGEN
Vi kjender hans tilfredse, behagelige Person ut og ind, fra hans
„borgerlige Ord“ til hans „fordømte Potegra“. Hans Iver, hans Gløghet,
hans lune Sikkerhet overfor alt Viktigmakeri med nye Kunster i det
gode, gammeldags Landbrukstel og mot alt Adelsmandshovmot, hans
Exercering med den mangfoldige Jypling Fritz Triddelfitz og hans
store Tale i Reformforeningen om Fattigdommen, der paa Landet
kommer av Bifstek med Poteter, som man ikke har, men som de vil
ha, og i Byerne kommer av de
mange Fattige — det er Træk,
hvori hele Racens gode Egenskaper
lyser os muntert i Møte fra
Juste-Milieuets trygge og faste Grund.
Hos Gustav Freytag træder det
moraliserende Element mere frem,
og hans Idealer er desværre
Mønstermennesker, der bare har den
Feil, at de er kjedelige. Men han
er en god Iagttager, og hans
demokratiske Sympathier hindrer ham
ikke i at se en hel Del elskværdige
Sider hos sine Aristokrater. Hans
Anthon Wohlfahrt i „Soll und
Haben“ er Præmiegutten, som
fortjener sine Belønninger; Paradigmaet
for „det Tyskland, som arbeider“.
Men hans aristokratiske
Motstyk-Paul Heyse. ke, Fink, har — sa en Kritiker —
„Freytag skildret for sin egen For-
nøielse, medens han har skildret Anton Wohlfahrt for Publikums.“ —
Endnu mere arrangeret til Moralens Forherligelse er Spielhagens
Romaner. Hans Aristokrater er latterlige og hans Geistlige jesuitiske
Intriganter. Hans Helt er etslags Korsaravlægger, en glimrende
begavet og bedaarende liberal Don Juan, som Kvinderne tilber og
Fyrsterne bøier sig for. Men Spielhagen søker at overvinde ham med den
borgerlige Liberalismes Evangelium; efter at ha styrtet sig vildt i
Tummelen, finder han frem „gennem Nat til Lys“ og dør paa
Barrikaden, eller han gaar tilgrunde mellem alle Partier, som han
benytter, fordi han stiller sig over sine naturlige Forbundsfæller, over det
Parti, som virkelig er hans. Thi Menneskene skal kjæmpe „i Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
