Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV. Den engelske Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAUL HEYSE 119
og Geled“. Her har Agitatorens Formler virket lammende paa
Menneskeskildringen.
Hos disse Forfattere gaar Tendensen mot borgerlig Frihet.
Aristokraten i denne Gruppe er derimot Paul Heyse. Hos ham gjælder
det personlig Frihet og Karakterens Adel. Hans Psykologi er sat paa
Spidsen. Hans Menneskeskildring er Skildring av menneskelige
Paradoxer; hans Skildringer fra Italien bærer Præg av den romantiske
Beundring for Sydens Vidunderland med de skjønne Mennesker i den
skjønne Natur, de naive Lidenskaper i de ædle Sjæle. Naar han
vender sig nordover, ligger ogsaa hans Kunsts Verden adskillige Fot
høiere end den jevne Jord; den mest henrivende Figur i hans
„Kinder der Welt“ er Toinette, den bedaarende lille „Hertuginde“, som
lever paa en romantisk Saapeboble. Til dette passer hans vidunderlig
fine Sprog. Alt taler om at vi er i Skjønhetens Land, og der forkyndes
de skjønne Sjæles Lære om Ædelhet og fri Menneskelighet. Man
mindes ved dette Forfatterskap uvilkaarlig den Sætning, at en utdøende
Religion og en utdøende Aandsretning fortoner sig desmere æsthetisk,
jo mere den taper i menneskelig Fylde.
Utenom denne Hovedgruppe danner sig under Juste-Milieuets
Tegn en Række forskjellige Specialgrupper. Omkring 1848 blir hos
George Sand den socialistiske Arbeider Helten (f. Ex. i „Compagnon
du Tour de France“). Han er et meget ædelt og uskyldig Væsen, som
gjerne deklamerer for sine Ideer. Intet kan være mere forskjellig end.
han fra de oprørske Arbeiderskarer, som Zola har tegnet i sin
Arbeiderroman „Germinal“, hvor vi faar den liketil fysiske
Fornemmelse av Oproørets Vildskap og Styghet. — Oversete Existenser drages
frem som Romanhelte og Heltinder, vi faar Guvernante-Romanen
(f. Ex. Charlotte Brontë’s lidenskapelige og sandhetsterke „Jane
Eyre“) og Huslærer-Romanen (f. Ex. Feuillet „Roman d’un Jeune
Homme Pauvre“). Men direkte revolutionære er ikke disse Verker;
om de end kan omfatte Revolutionen med en høiblaa Begeistring, er
de meget forsonlige i sit Væsen. De kan nok virke socialt, men deres
Virkning beror paa deres menneskelige Tendenser. Denne Retning
betragter Mennesket i Forbindelse med Hjem, Samfund, Verden,
Mennesket paa sin bestemte Plads, med sit bestemte Kald — medens
den romantiske Opfatning saa Mennesket skilt fra og hævet over
Samfundet, i Krig med Samfundet, miskjendt av Samfundet o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
