Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV. Den russiske Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XV. DEN RUSSISKE ROMAN
ER er ikke saa sterke Motsætninger tilstede i
Juste-Milieuretnin-D gen som i den romanske Litteratur. Man kan ikke peke paa saa
avgjorte Optimister og saa avgjorte Pessimister som f. Ex, Lamartine
og Vigny. Hovedgruppen maa betegnes som optimistisk, den har jo sin
Tro paa, at den selv kan virke til at Verden blir bedre og lysere. Den
har sin Kamp og sin Tro paa Fremskridtet; den er ialfald — for at
bruke George Eliots Uttryk — „Meliorist“, om den ikke er Optimist.
Der kan nemlig reises Tvil, om flere av disse Forfattere kan kaldes for
Optimister. Thackeray betragter saaledes Verden som et
„Forfængelighetens Marked“. Men Haandfastheten i hans Satire, det stadige
Kampelement i hans Ironi, vidner om, at han mener ved sit
Forfatterskap at kunne bringe Vurderingen av Menneskene paa ret Kjøl
i sin Samtid. Ved George Eliot kan man nære andre og kanske mere
væsentlige Betænkeligheter. Hendes Bøker interesserer sig nemlig for
det pessimistiske Problem: Hvem har Ansvaret? — Det er fra dette
Punkt at de Forfattere, som repræsenterer Pessimismen i
Juste-Milieuretningen, betragter Verden og Samfundet. Ganske vist indeholder
deres Bøker en tidt baade skarp og bitende Kritik av
Samfundstilstandene; deres Helte vil rette og forbedre, og er besjælet av den ærligste
Vilje. Men det karakteristiske for deres Opfatning er, at Forholdene
blir Menneskene overmægtige, at al deres Ærlighet og al deres Kamp
er og blir resultatløs. Verden gaar sin skjæve Gang allikevel.
Denne Retning har, saa vidt jeg kan se, sit Utspring i russisk
Litteratur. Allerede Herzen havde i sin Roman „Hvem har Skylden“
tegnet den „Overflødiges“ Skikkelse i Hovedpersonen Beltov. Rusland
var netop den Moderjord, hvorav disse stakkars sørgelige
„overflødige“ Mennesker vokset frem. Det var det Land, hvor intet skete,
hvor alle Ideer altid kom utenfra og efterat ha hvirvlet en Del Støv
iveiret endte med at bli til tomt Snak eller at bli sendt til Sibirien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
