Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV. Den russiske Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 TURGENJEV
faar aldrig Agitatoren Overtaket over Kunstneren og
Menneskeskildreren. Den objektive Skildring, hvor man dog bak den rolige
Sikkerhet merker et varmt, frihetselskende, men tillike alsidig
forstaaelsesfuldt Hjerte, hæver disse Skisser op til at bli fuldendt Kunst. Og dette
Præg beholdt Turgenjevs Forfatterskap gjennem hele hans Liv. Han
kom til at leve utenfor Rusland, og derfor fik hans Skildring foruten
den frigjorte Kritik ogsaa en vis Hjemvebløthet, som passede til hans
Fortællingers idylliske Tragik.
Hans liberale Sjæl lider ved at se det antiliberale Rusland, baade
det hjemme og det ute i Europa. Der møter hans Blik den militære
Brutalitet: Generalerne affischerer politiske Løsen som hint berømte:
Knut og Roedererchampagne! og behager sig i Plumpheter som den
„velnærede Generals“ Aandrighet om Kjærligheten i „Kraftspilde“:
„Det er en Kolik, som gaar til Hjertet“. — Saa kommer Snakket: det
revolutionære Snak, som gaar ut paa at opsnuse Skandalhistorier,
og de Konservatives liberale Snak rundt paa Herregaardene. Der
diskuteres liberale Ideer og moderne Anskuelser — vistnok er Fruens
Kjendskap til dem ikke synderlig dypt og hun bryr sig igrunden
sytten om dem; men naar de diskuteres hos hende, faar hun en vis
Salonglans over sin Tilværelse, akkurat som hun tar mot Kur av alle
Notabiliteterne, fordi hun derved sætter sin Primadonnarolle i skjøn
Belysning; derfor gjør hun det, skjønt hun ikke tror den
petersburgske Embedsmand og Provinskavalleren kjeder hende tiltrods for hans
Høflighet og hans stadige Forsyning med Nyheter, og hun vet i sit
stille Sind, at de begge sikter efter hendes Døtres Penger. I
Motsætning til den unge og yngre Slegt er den gamle med Ideer fra det
18. Aarhundrede den sikre. Den møter vi i gamle Tanter. De har gjort
Ærligheten til sin Lidenskap; Sandheten maa ut av dem, om den saa
skal gjennem Sidebenene. De har det lille generende Ord, som
forvirrer, og de har det sikre Blik, som gjennemskuer; de forstaar med
varm Forstaaelse, der hvor der gives noget, som er deres Forstaaelse
værd. Disse gamle Tanter er blit europæiske Litteraturskikkelser. Vi
møter Varieteter av Racen f. Ex. hos Jonas Lie fra Tante Letta i
„Familjen paa Gilje“ og i Mathilda Mallings Romaner.
Hos den yngste Generation ser vi Tragedien ved Karakterens
Opløsning. Typisk for Turgenjev er Skildringen av de svake
Mandskarakterer, som boøier sig under Forholdene og som mindst av alt kan
motstaa Kvinderne. Sanin er kommet paa Hodet ind i en ny Verden
og er holdt fast deri ved sin Forlovelse med den unge Gemma. Og
denne Verden har det ægte italienske, varme og skjønne Præg, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
