Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV. Den russiske Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØRKT OG LYST 125
ømme og fine Sjæle er skildret uten Sentimentalitet, de opofrende
uten selvisk Affektation. Turgenjev forstaar dem helt igjennem,
derved blir de altid naturlige og derved blir hans Skildring fuldendt
Kunst.
Om man end ikke kan skille bestemt mellem Optimisme og
Pessimisme inden Juste Milieuretningen, saa blir der dog den
karakteristiske Hovedforskjel, at nogen Forfattere først og fremst vil forbedre
Verden, andre derimot ser med sørgmodig Blik paa Verden slik som
Verden er; men deres Trang er at leve og føle med i det Ædles
Lidelser, Kampe og Nederlag. Kronologisk lar disse Retninger sig ikke
skille; inden Juste Milieuretningen er de samtidige, som Lamartines
Optimisme og Vignys Pessimisme er samtidige inden den romantiske
Litteratur. Saaledes er Bjørnson og Tolstoj typiske Forbedrere og
Jonas Lie og Dostojevski typiske Betragtere.
Det, som forbinder disse to Retninger, er den Sympathi, som de
føler for sin Gjenstand. Kjærligheten til Frihet og til alt, hvad der
gir Menneskelivet Værd, er ikke mindre levende hos Turgenjev end
hos Dickens; om han end skildrer det Ædles Nederlag i Verden, saa
gaar vi bort fra Læsningen av hans Bøker med en inderligere Følelse ,
for det, en varmere Tro paa dets ideale Ret til at herske over
Hjerterne. Betragtningen er ingen kold Betragtning; disse Mennesker er
ikke set gjennem Lupe; deres Indre er ikke blottet med
Dissektionskniv og Pincet. Deres Skjebne, deres Svakhet og Lidelse er set med
Hjertets Forstaaelse. Deri er denne Retning motsat den franske
Naturalisme, som interesserer sig for sine Emner og Personer som
Observationsgjenstande, men ikke har Deltagelsens Forhold til dem.
Man har tidt sagt, at det 19. Aarhundrede er blit stadig mere mørkt
ì sin Livsbetragtning, og dette slaar fuldkommen til med Hensyn til
Utviklingen av begge Retninger i Juste Milieuromanen. Verden er
slet ikke saa lys i Bjørnsons moderne Romaner som hos Dickens, og
hos Tolstoj er den helt igjennem fordærvet. Og Turgenjev gir bare én
Ulykkens Idyl, medens Brückner i sin russiske Litteraturhistorie
træffende om Dostojevski citerer Fausts Ord: Der Menschheit ganzer
Jammer fasst mich an.
Dette har imidlertid ikke bare sin Grund i, at Aarhundredets
Mennesker er blit tristere, men ogsaa i at Litteraturen er blit sterkere. Dels
har den faat Følelsen av at eie en større Magt overfor Samfundet og
dermed faat en sterkere Følelse av sin Pligt til at ta alvorlig fat paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
