Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV. Den russiske Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 ROMANEN OG KVINNEN
stru, som staar i Veien for hendes egen Lykke; hun maa se ham som
et Ideal, hvis hun skal elske ham; derfor maa han fyldestgjøre den
kristelige Kjærlighets Fordringer.
Det er et eiendommelig Træk ved Juste Milieuromanen, at
Kvindeskikkelserne træder frem foran Mændene. Romantiken var
overvejende en Diktning om Mænd; Werther fanger vor Opmærksomhet
fremfor Lotte; René, Korsaren og den hele Række ned til Johannes
Forføreren staar uten jevnbyrdige kvindelige Pendanter. Men i de
idylliske Partier, Gretchentragedien i Faust f. Ex., møter os fin
Forstaaelse for „das ewig weibliche“. Juste-Milieuretningen har et vist
Slegtskap med Idyllen. Her blir det smaa det store, her aapenbares
Hjemlivets Rigdom. Derfor faar „Djævlemyren“s Heltinde, den lille Marie,
sin drillende Ynde, idet hun altid er Tilfældets smaa Opgaver voksen
og er sig det bevidst, at hun staar overlegen overfor dem; derfor
kommer vi til at føle „Dame Durdie“s Tryllescepter og det rike Livsens
Væld i en Agnes gode milde Omtanke og trøstende Forstaaelse.
Thackeray har dyrket deres blinde, sig underkastende Hengivelse i en
Amelia Sedley og en Lady Esmond; hans Skildring av det forheksende
hos Kvinderne møter os vistnok med kjølig Bitterhet i Rebecca Sharps
Skikkelse, men ogsaa i varmere og dypere Træk i hans vidunderlige
Tegning av Beatrix i „Henry Esmond“. Men Turgenjev er fremfor
alle Kvindernes Digter. De rager hos ham op over Mændene; de er
Vampyrer, de er Heltinder, men de er paa Høide med sin Skjebne.
Had og Beruselse aander Skildringen av Maria Nikolajevna,
Medlidenhet og Beruselse Skildringen av Irina i „Kraftspilde“. Og med hvilken
stilfærdig Ironi er Tegningen av den passive russiske Hedda
Gabler-Type utført i Skildringen av Anna Sergejevna Odinzov! Hun møter
Bazarov med den lokkende Fortrolighet, men skrækslagen holder hun
Hænderne frem for sig under hans vildt lidenskabelige
Kjærlighetserklæring; hun flygter fra hans voldsomme Favntak til den fjerneste
Krok av Stuen og vilde ha skreket høit, om han var kommet bort til
hende. Og dog, da hun siden i Speilet faar Øie paa sit svakt
tilbakebøiede Hode samt „paa det hemmelighetsfulde Smil i de halvt
tillukkede Øine og om de halvt aapne Læber, lot dette Billed til at si
hende noget, som paa en besynderlig Maate forvirret hende“. Men
saa bryter hun av: „Fred og Ro er dog det bedste“; siden gjør hun et
Fornuftparti og blir næsten lykkelig.
Der er en saa vidunderlig Selvfølgelighet over hvert Træk i disse
Kvindebilleder. De, som er Vampyrer, suger Mændenes Hjerteblod saa
sikkert og rolig, at det er noget som forstaar sig av sig selv. Og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
