Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV. Den russiske Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOLSTOJ 127
til sig, men det var disse Menneskers jevne og sikre Samliv med
Naturen. Begeistringen svinget bort fra det sentimentale og det
dæmoniske. Selv i Puschkins og Lermontovs Land var Onjægins og
Petschorins Tid forbi.
Han kom med i den romantiske Krig, Slavofilernes stolte Krimkrig.
Men i dens stolte Kamp om Sebastopol lærte han at se det oprørende
i Krigen. Det, som han først og fremst viser os, er Jammeren fra
saarede og døde, Hospitalet, Geværkuglernes Pipen og Kanonernes
Torden, og de unaturlig ophidsede Følelser, hvorav det romantiske
Heltemod bestaar. Hans Virkelighetstroskap sluttet i denne Bok et evig
Forbund med hans menneskelige Følelse og hans Samvittighet.
Hans Fantasi blev tiltrukket av den anden romantiske Magt,
Ruslands Historie, og han skrev sin „Krig og Fred“, den mægtige Roman
om Ruslands Kamp med Napoleon. Med en vis Ret har man sagt om
denne Bok, at det er den mest uhistoriske av de store historiske
Romaner. Tidsskildringen træder tilbake for den levende Raceskildring.
Thi denne Trebinds Roman er en Hymne til Rusland. Det er Folket
som vinder den store Sejr; Planer og Beregninger er Slag i Luften,
Kurerer og Stafetter forvilder sig og kommer ikke frem med
højvigtige Meldinger. Det gjør ingenting; for det er Soldaterne det
kommer an paa. Kaptein Tuschin og hans Batteri, som holder ud til sidste
Mand, bærer Sejren hjem. Og Ruslands store General Kutusov kjender
dem vel; han sover nok i Krigsraadet, men paa Slagmarken overfor
Virkeligheten er han det personificerede vaakne Blik; der er hans Geni
i fuld Virksomhet, og Hovednerven i det er hans instinktive
Forbindelse med Folket. Og likesaa tydelig som Krigsskildringerne er
Skildringer fra Selskapsliv og Hjemliv, Salonerne i det fordærvede
Petersburg og Familien Rostov i Moskva og ute paa Godset. Disse Billeder
og Menneskene i dem er ægte russiske, men de er tidløse; de kunde
likesaa godt være fra 1830—40, som fra 1805—15. Men de kunde ikke
være fra noget andet Land end Rusland. Der er russisk Stemning over
hver Detalj, og russisk Blod ruller i alle disse Menneskers Aarer.
Menneskene i det rostovske Hjem, baade hver for sig og sammen gir os det
tydeligste Billede av det russiske Folks Skrøpeligheter og
Elskværdighet, dets rike Hjertelag og dets svake Karakter. Og ingen kan være
mere en Type for den russiske moralske Karakter end den
elskværdige Bjørn Pierre Bestuschev, den evig moralsk søkende og stadig
moralsk faldende, hvis Hæderlighet er likesaa stor, som hans
Værdighet er ringe. Han finder efter mange Omskiftelser tilsidst Freden i
et hæderlig og godt Ægteskap og Familieliv, og hans Sjæl beroliges,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
