Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Naturalisme og Problemdrama i Frankrike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 DIGTNING OG VIDENSKAP
Kritiker Taine skrev sin berømte Avhandling om Balzac; det blev
helt igjennem en Forklaring og et Forsvar, og denne Avhandling er en
Merkesten i Naturalismens Skapelseshistorie. Taine fremhævet, at
der var Slegtskab i Opfatningen mellem Naturvidenskapsmandens
Betragtning av Naturfænomenerne og Romanforfatterens Betragtning
av Karakterer og Samfundstilstande. Derav fulgte, at
Romanforfatteren skulde se paa sit Stof med en Videnskapsmands Ro; Romantiken
blev omdannet til Forskerens Interesse for det extraordinære
Tilfælde, og fremfor alt bragte
Taine Litteraturen ved denne
sin Sammenligning med
Videnskapen saa fjernt fra al
borgerlig Moral, som nogen
Romantiker kunde ønske sig.
For den analyserende
Fremstilling var „Dyd og Last
Produkter som Sukker og Vitriol“.
— Taines Kritik hadde stillet
sig under Utviklingslærens
Tegn, og den kom til at skyte
rask Vekst. Allerede
Romantiken hadde i sin Kritik tat
Sikte paa det menneskelige
Indhold i Litteraturen.
Romantikens store Kritiker
Sain-Taine. te Beuve hadde fra Digterver-
ket søkt tilbake til Forfatte-
ren. Taine søkte i sit første Hovedverk „Den engelske Litteraturs
Historie“ endnu videre tilbake. Som Darwins Skole i Naturvidenskapen
fremhævet, at Arterne i Dyre- og Planteverdenen tilpasset sig efter
sine Omgivelser, saa gav et Litteraturverk efter Taines Opfatning
ikke bare Uttryk for sin Forfatters Individualitet, men det var tillike
bestemt av hele den Kreds, hvori han hadde levet. Begrebet „historisk
Gruppe“ var dermed opstillet, og Taine trængte det i den Grad i
Forgrunden, at det individuelle hos Forfatterne traadte i Skygge for de
Sider hos dem, hvorved de blev Tidstype. De enkelte Forfattere synes
saaledes at repræsentere forskellige Varieteter av det, som Taine
kaldte den „herskende Evne“ inden den hele Gruppe. Og hvad der
for Taine blev den bestemmende Betragtning i hans
litteraturhistoriske og historiske Skildring, kom til at indvirke paa Romanforfat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
